Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Tal ved Mindehøjtideligheden for Ole Chievitz 31. December 1946. Af Niels Bohr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Bohr
Mesterskab i Kirurgiens Kunst, ogsaa blev
inddraget i Arbejdet paa det Felt, som
Straalebehandlingen har aabnet for
Bekæmpelsen af nogle af de mest snigende og
frygtede Sygdomme, og paa hvilket vi her
i Danmark fra Finsens Foregangsvirke har
saa store Traditioner, maatte komme som
en naturlig Følge af hans vidtspændende
Interesse for Naturvidenskaben i aile dens
Grene. Hvor ofte er ikke hans Venner og
Kolleger blevet slaaet af den
Selvstændighed, hvormed han selv paa Omraader, der
kunde synes at ligge hans egentlige
Virkefelt fjernt, kunde finde Problemer og give
Impulser til deres Løsning. Det maatte
fylde enhver med Beundring, at han kunde
finde Tid til at dyrke saa omfattende
Studier og Kraft til at gennemføre et
frugtbart og mangesidigt Forskningsarbejde til
Trods for sin store og krævende
Hospitals-gerning.
Som den sande Læge følte han jo forud
for alt Ansvaret for de Syge, der var
betroet til hans Varetægt, og han
indskrænkede sig derved ikke til
Sygdomsbehandlingen alene, men tog af sit fulde
Hjerte Del i Patienternes Skæbne paa en
Maade, der har vundet ham utallige
Menneskers dybeste Taknemmelighed. Af alle
sine Medarbejdere paa Hospitalet var han,
der ved den ringeste Forsømmelighed kunde
være saa streng, men som samtidig stillede
•de største Krav til sig selv og altid var rede
til at anerkende hver oprigtig Stræben hos
andre, beundret og elsket; for de mange
unge Læger og medicinske Studerende, som
han gennem Aarene har vejledet, var han
saavel det inspirerende Forbillede som den
faderlige Ven. Inden for den danske
Lægeverden indtog han en enestaaende Stilling
ved den Agtelse og Tillid, han nød i stadig
voksende Maal, og med Aarene blev mange
vigtige Samfundsopgaver lagt paa hans
Skuldre.
Da den nye Storm over Verden trak op,
var han, der saa nøje kendte Krigens
Rædsler, utrættelig i at advare sine
Medborgere, og det var en Selvfølge, at det blev
ham, hvem det i første Linie blev betroet
at organisere de nødvendigste
Foranstaltninger for at skaane Menneskeliv, hvis
Uvejret ogsaa skulde naa vort Land. Da
Danmarks mørke Tid kom og fremmede
Voldsmænd trængte herind, maatte der i
Bestræbelserne for at opretholde de
Traditioner, der for os gør Livet værd at leve,
og for at genvinde vor Frihed, blive
Opgaver for enhver, alt efter de Muligheder
der laa den enkelte nærmest. For Ole
Chievitz var der efter hele hans Natur
intet Valg, og uanfægtet af, hvad andre
mente om det Ansvar deres Stilling indebar
og den Besindighed der krævedes for at
naa det fælles Maal, maatte han følge sin
indre Stemme, og netop herved kom han
da vel ogsaa til at yde det største, han i
denne Nødens Tid kunde give os.
Hvilken Plads kom han ikke til at indtage
i det danske Folks Hjerte ved den
Ufor-færdethed, han stedse lagde for Dagen, og
det Mod, han indgød andre ved sin ildnende
Tale. Det gjorde jo ogsaa det dybeste
Indtryk, at en Månd, æret og agtet som han,
skulde høre til de første, der blev fængslet
af Fjenden og under Voldsmagtens Tryk
maatte tages i Forvaring og dømmes af
danske Myndigheder. Da den Tid kom,
hvor den aktive Modstand saa helt kom til at
præge saavel Forholdene herhjemme som
det Billede Danmark frembød udadtil, var
jeg selv langt borte fra Landet, men ude i
det fremmede fulgte vi med Betagelse og
Stolthed det Mod, der med saa tunge Öfre,
men ogsaa med saa store Frugter, udvistes
af stedse voksende Skarer under
Friheds-raadets Ledelse. Ole Chievitz’s Indsats i
disse Aar er nu, efter Befrielsen, kendt af
alle, men ingen af os, der ved
Omstændighederne dengang var afskaaret fra at følge
hans Færd, kunde tvivle om, at han vilde
være at finde i de Kæmpendes første
Række.
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
