Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H a n s Hvas s
Efter Hans Hvass: »Danmarks Padder og Krybdyr».
Glatsnog paa Fyrregren.
Glatsnogen er den næstsjældneste Slange
i Norden. Fra Danmark og Finland
kendes kun ganske enkelte Fund; i Norge og
Sverige er den noget almindeli gere.
Klokkefrøen, Bombina bombina; Løgfrøen,
Pelobates fuscus; Løvfrøen, Hyla arborea;
Skrubtudsen, Bufo bnfo; Den grønbrogede
Tudse, Bufo viridis; Strandtudsen, Bufo
calamita; Den grønne Frø, Rana esculenta;
Springfrøen, Rana dalmatina; Den
butsnu-dede Frø, Rana temporaria; Den
spidssnudede Frø, Rana arvalis.
Baade i Sverige og Danmark findes
samtlige nordiske Arter repræsenteret; men i
Norge og Finland er der kun fem
Krybdyrarter, idet Markfirbenet mangler begge
Steder, og af norske og finske Padder
findes der kun de fem almindelige Arter:
De to Salamandre, Skrubtudsen samt
den butsnudede og den spidssnudede Frø.
Desuden har man for nylig i Finland
konstateret Tilstedeværelsen af den grønne
Frø, ovenikøbet i den østlige Form, Rana
ridibunda, der saa vidt vides hidtil kun har
været kendt saa langt nord paa som til
Rigabugten.
*
I det følgende skal der gøres Rede
folden ene Gruppe af de nordiske Krybdyr,
Slangerne, og for disse Dyrs Udbredelse i
Norden.
Der er kun blevet nævnt tre nordiske
Slanger: Glatsnogen, Snogen og
Hugormen, og flere nulevende Arter findes
heller ikke. Men til de recente slutter sig
en uddød Art, Æskulapsnogen, Elaphe
longissima. Den kendes kun i tre
Eksemplarer fra Danmark — alle fra det sydligste
Sjælland — og er ukendt fra det øvrige
Norden. Det ene Eksemplar stammer fra
Tiden omkring 1810, de to andre fra 1851
og 1863.
Den ældste Æskulapsnog findes i
Herlufsholms Skoles naturhistoriske Samling
uden anden Oplysning end Etikettens
Paaskrift: Melchior, hvilket fortæller, at
Slangen maa være tilgaaet Samlingen
mellem 1797—1831, i den Periode livor
Professor H. B. Melchior var Lærer paa
Herlufsholm.
Der findes et Sandsynlighedsbevis for,
at Slangen stammer fra det sydligste
Sydsjælland: Fra 1804 til 1814 var Skovrider
Schweim ansat ved det Petersgaardske
Statsskovdistrikt. Man ved om ham, at
han bragte Æskulapsnoge — eller Haslinger
som de dengang kaldtes —• hjem til sit
Køkken, og at han var klar over, at de
var store Sjældenheder. Man ved ogsaa,
at han engang sendte nogle Haslinger fra
Petersværft til en Månd i Nærheden af
Næstved, og man har Lov at formode, at
den paagældende har været Professor
Melchior, for hvem anden i Næstveds
Omegn skulde være interesseret i disse
Slanger. Desuden vidste Traditionen at
berette, at Melchior havde faaet en
sjælden Snog fra Sydsjælland.
Æskulapsnogen fra 1851 blev fundet af
Kammerraad Malling, da han en Dag gik
Tur langs Stranden i Nærheden af de
Petersgaardske Skove. Slangen laa og solede
sig paa de unge Graner, og mens Fru
Malling holdt Vagt paa Stedet, hentede
Kammerraaden en Sæk og fik stoppet
Slangen i den.
Da Kammerraadens Svigersøn Lyman
en halv Snes Aar senere blev Assistent hos
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0146.html
