Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Slanger
Staalormc og smaa Slanger; mon den skal
ogsaa kunne tage Museunger.
I April gaar Glatsnogen af sin
halv-aarlige Dvale, og i September føder Hunnen
en halv Snes Unger, omtrent 15 cm lange.
De voksne Glatsnoge bliver 60—75 cm
lange.
*
Snogen, Nat ri x natrix, er den længste
af de nordiske Slanger.
Gennemsnitslæng-den ligger omkring 60—80 cm; men det
længste danske Eksemplar er 130 cm og
stammer fra Lysbro Skov ved Silkeborg,
for Norges Vedkommende er Rekorden paa
120 cm, og Nordens længste Snog er den
132 cm lange »Selma» fra Allerums Mose
ved Hälsingborg.
Almindeligvis er Snogen sort med gule
Nakkepletter; men dels kan den sorte
Farve tone over i graat eller brunligt, og
dels kan Nakkepletterne variere fra hvidt
til orange, undtagelsesvis kan de endda
helt mangle. Fra Danmark og Norge
kendes kun eet Eksemplar helt uden
Nakkepletter; fra Sverige talrige, blandt
andet er de sorte Snoge almindelige paa
Gotland. Sandsynligvis findes der sorte
Eksemplarer hist og her over hele Artens
Udbredelsesomraade.
Snogen er det eneste danske Krybdyr
om hvilket man med Sikkerhed kan hævde,
at det er i tydelig Aftagende. Ved en nylig
foretaget Undersøgelse af de danske
Krybdyrs Udbredelsesforhold meddelte mange
Iagttagere enslydende, at der nutildags
er langt færre Snoge end i gamle Dage.
De fleste Steder i Danmark er Snogen
alligevel stadig ret almindelig; den mangler
dog fuldstændigt i Nordjylland, er ukendt
eller sjælden i Vestjylland og har saaledes
en udpræget østlig Udbredelse.
I Norge har Snogen sin største
Udbredelse i de lavere sydøstlige Dele af Landet
paa tilsvarende Steder, hvor Glatsnogen er
fundet; men den er allerede sjælden paa
Fot. Thorvald Kjær.
Hugorm med tydelig Rygstribe.
Hugormen er en af de faa Slanger, der
viser Kønsdimorfi i Farven, i det
Hannerne fortrinsvis er graalige, mens
Hunnerne er brune.
Jæderen og omkring Stavanger, saavel som
i hele Bergens Stift. Mod Nord naar den
alligevel frem til Trakterne omkring
Trondheimsfjorden. De nordligste Fund er gjort
paa Fjordens Nordside i Skougsdalen i
Rissen og i Vagnviken, altsaa ved 63°
nordlig Bredde. I det Indre af Landet er
Snogen sjældnere end paa Lavlandet, men
den er dog fundet saa højt til Vejrs som ved
Søen Galten syd for Fæmundsjø, omtrent
700 Meter over Havet.
I Sverige er Snogen temmelig almindelig
indtil de nordlige Egne af det mellemsvenske
Lavland og et Stykke op i det norrländske
Kystland. Den er kendt fra mange Fund
helt op til Lövånger. Desuden er den
noteret fra spredte Lokaliteter i det øvre
Norrland i det mindste til 67°; men mange
af disse Iagttagelser er gamle, saa det er
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0149.html
