Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Slanger
Antal, men ei dog endnu nogenlunde
talrig i Egnen omkring Trondheim.
I Sverige er Hugormen ret almindelig lige
fra Skaane og til langt op i Lapmarken. Den
trænger høj ere mod Nord end i Noge og er
rapporteret fra Kvikkjokk 67° nordlig Bredde;
men fra de norrländske Skovomraader er
Iagttagelserne dog meget sparsomme.
Finland har ikke alene præsteret den
længste Hugorm; det er ogsaa i Finland,
at Arten naar længst mod Nord, idet
Hugormen er almindelig fra Sydkysten til 68°
med Rekorden i Laanila, 68°, 24’.
Hugormen er en af de faa Slangearter,
der viser Kønsforskel i Farven, idet
Hannerne fortrinsvis er graalige, mens
Hunnerne er brune, begge med en mørk delvis
siksakformet Stribe midt langs Ryggen.
Den mørke Tegning er tydeligst hos lyse
Litteratur:
Individer. Nogle kan være saa mørke,
at man kun lige kan skimte Striben; men
der findes ogsaa en kulsort Varietet,
Vi-pera prester, som forekommer baade med
og uden Siksakstribe.
Den sorte Varietet findes paa samme
Lokaliteter som den almindelige Hugorm;
men dens Udbredelse er ikke saa
omfattende. I Danmark er der saaledes ingen
Iagttagelser af den fra Vestjylland. Det
synes ogsaa som om den er mindre udbredt
i de andre nordiske Lande; men de
forhaandenværende Meddelelser er for sparsomme
til at bygge paa.
Det gælder for den sorte Hugorm som for
de øvrige omtalte Dyr, at enhver paalidelig
Oplysning om Findesteder er af Betydning
for en nøjagtig Kortlægning af de nordiske
Krybdyrs Udbredelsesforhold.
Torsten Gislén: Svenska amfibiers och reptilers utbredning; Fauna och Flora, 1946. — Hans
Hvass: De danske Krybdyrs Udbredelsesforhold; Flora och Fauna, 1945. — Ilmari Vainio:
Finlands kräl- och groddjur sarter s utbredning (skriftlig Meddelelse), 1946. -—- Alf Wollebæk:
Norges Krybdyr og Padder, 1918.
9—Ord och Bild, $6:e årg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
