- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiosjätte årgången. 1947 /
190

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle Breve fra Edvard Grieg til Niels Ravnkilde. Ved Sigurd Berg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd B er g

vand lod Stemningen stige til en formelig
ætherisk Højde. Men det Skjønneste havde
vi endnu tilbage, thi Susanne havde et
lidet nationalt Instrument med sig, et
Bukkehorn, som blot ejer tre Toner, og da
Jenterne havde sagt os Farvel deroppe på
Toppen, fordi de nu måtte ned igjen og
malke Kjøerne, og da Frants (Beyer) og
jeg just stod fortabt over det skjønne Syn
at se dem vandre henad Fjeldets Rand,
lys, let og rank, med den blå Horisont som
Baggrund, da med Et •—• Jenterne stod
stille —• satte Susanne Bukkehornet for
Munden —- jeg glemmer aldrig Stillingen,
Formernes Udtryk imod Luften: Da tonede
det mildt vemodigt som ud af Fjeldnaturen
omkring os:

Da det sidste G var henklinget, så vi på
hinanden •— og stod i Tårer! Thi vi havde
følt det Samme! Ja, når jeg tænker på dette

— og så tænker paa Reinecke stående ved
sin Pult, en to, en to og gjøre Beethoven
til en almindelig Landevej sfarer. —–-

Ser Du, sådan går det til, at en norsk
Musiker blir bergtagen. Dejligt er det, —
men om det er Noget at ønske sig, er en
anden Sag. Thi at overvældes indtil
Tilintetgjørelse af det Store i Naturen er en
farlig Sag og jeg ved, at der er noget i min
Sjæl, der lider ved dette, men det kan ikke
være anderledes, — når man da ikke
foretrækker at trække Glacehandsker på sig og
sætte sig ned i en af Europas Hovedstæder,
således som de Fleste af vore store Mænd
vidunderligvis forstår det. Ja, Verden er rar

— norsk rar! — kjære Ravnkilde og ikke
mindst Din gamle Ven med den dårlige
Mave

Edvard Grieg.

Til Brev Nr. 12: Det er ikke den eneste
Gang, naar Grieg i dette Brev udtrykker sin
Tvivl om, at Nordraak havde haft Udvik-

lingsmuligheder som Komponist. I et andet
Brev (1897) skriver han: »Nordraak var en
Drømmer, en Seer, uden selv at være født
til at bringe sin egen Kunst på Højde med sit
Syn. — — — Jeg vil gerne indrømme, at
Påvirkningen fra Nordraak ikke var ensidig
musikalsk. Men det er netop, hvad jeg er
ham taknemlig for: At han fik mit Øje opladt
for Vigtigheden af det i Musiken som ikke er
Musik.» Men det er forbavsende, siger Monrad
Johansen i denne Forbindelse, at Grieg ikke
har opdaget den store tekniske Sikkerhed, som
præger alt, hvad Nordraak har frembragt,
Trangen til en forenklet Monumentalitet,
som kun kunde tilvejebringes gennem fuld
Beherskelse af Teknikken. Debussy har sagt
om Nordraak: »Hans Død er dobbelt
beklagelig, fordi den berøvede Norge en stor Ære
og Grieg en Vens Indflydelse, som vilde have
hindret ham i at forvilde sig ind paa Afveje.»

12.

Troldhaugen pr. Bergen. D. I3:de August 88.

— -— —■ Dansk Kunst var glimrende
repræsenteret på Musikfesten (i Kbh.)
gjennem Gades Elverskud og Hartmanns
Vølvens Spådom. Jeg har aldrig hørt
Elverskud i så mesterlig en Udførelse, og
har end Gade modtaget megen Hæder i sit
Liv, så undte jeg ham dog af Hjertet den
enestående Glæde, han må have havt af
sit Værk. Han har vist selv aldrig hørt det
således og Stykkets Skjønheder har heller
aldrig trådt saaledes frem for mig.
Fortrinlig egner det sig til at repræsentere Gade
ved en nordisk Musikfest og han er heller
aldrig naaet højere i Inspiration end i
Værkets 2:den Del. Det er betagende og
blivende vakkert. Og så dette Mesterskab i
Behandlingen! Ja, det er Noget vi alle
kunde ønske os!

Nedenunder sidder Nina og synger
Nord-raaks Sange. Det klinger så vemodigt at
jeg bliver helt underlig derved. Ja, han
havde også Noget, som vi alle kunde ønske
os. Men godt var det, at han døde, thi
Musiker var han ikke og det må dog til
syvende og sidst en Komponist være forat
vinde helt Sejer. Og hvad siger Du om

190

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free