Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Glæden, Sorgen og Lykken. Af Henrik Juul Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Juul Hansen
jævnsides med Digtergerningen tjent det
danske Marineministerium som
Embedsmand. Gennem Faderen — Kaptajnen, saa
udpræget »Manden fra 64» •— er hans
Kærlighed til og Ansvarsfølelse for alt Dansk
forankret i skæbnetunge Realiteter, og fra
samme Kilde skriver sig hans milde
Munterhed, Sindets Sikkerhedsventil i mørke Timer.
Arven fra Moderen, der forunderligt intimt
samlevede sig med Naturen, skyldes det, at
hans Naturfølelse aldrig har maattet
konsultere Refleksionen for at blive sig selv og sit
Væsenspræg bevidst. Heller ikke
Moralfølelsen, der spiller saa fremtrædende en
Rolle i Axel Juels Digtning — ikke som
Katekismus, men som Livsgrund — har
haft denne Omvej behov. Hovedordene i
Barndomshjemmets Livslov var Retsind og
Pligttroskab. Det var de første, han lærte
at stave, har han selv engang fortalt, og
deres Klang kom til at ligge ham saa fast
i Øret, at deres Modsætninger straks
adviserede sig som Disharmonier.
Denne æstetiske og etiske Naturlighed er
Hemmeligheden ved Axel Juels saa
ligefremme Lyrik.
Og med Antologien foran sig ser man
rigtigt, hvilken afgørende Betydning
Maade-holdet har haft for denne Digtning. Dens
Grundpræg er den nærsomme Sans for
Proportionerne, de ydre som de indre. Udgaaet
fra den nære Kres omkring Viggo
Stuckenberg rendyrkede Axel Juel sig inden for det
Omraade af Læremesterens Skolehave, hvor
Stemningens Inderlighed, det søde Vemod,
Længslen, Resignationen, alt det
Sværmeriske og blidt Romantiske var
fremherskende. Med en med Aarene stadig strengere
Konsekvens har han frasiet sit kunstneriske
Temperament alle mere flygtige og
ukon-trolable Bestanddele for helt at samle sig
om sit Stemningslivs Kerne: den uselviske
Livsforelskelse, poetisk erklæret gennem de
intime smaa, somme Gange ogsaa lidt blege
og kuldskære Gloser.
Maadeholdet har været Axel Juels Styrke.
I hans erotiske og naturtonede
Stemnings-lyrik har det skærpet hans Syn for det
meget, som hænder paa Tilværelsens
Inderside, i Skumringsskæret under
Døgnbevidsthedens Overflade, og Maadeholdet har
sikret, at han i sin omfattende nationale og
royalistiske Digtning altid har kunnet
holde sig Svulsten og Fadheden fra Livet.
Mod en Valdemar Rørdams aggressivt
buldrende Nationalisme sætter han sin
besjælede, intime Samhørighedsfølelse med den
Naturgrund og de Traditioner, han er
vokset af. Men Maadeholdet har ogsaa nu og da
betydet en Svaghed. Den stadige
Nedskruen af Blusset, naar Sindet begynder at
koge op, har kunnet gøre hans
Personligheds Konturer mindre prægnante.
Farveskalaen beskæres, Dynamiken afsvækkes.
Han vil uvægerlig virke en Kende graa
og bleg, om man sammenstiller hans Vers
med en Tom Kristensens mest forfarent
fribytteragtige, og lidt forsagt i Mælet,
hvis det netop er en skæbneomtumlet Nis
Petersen, man kalder til Vidne. Ved en
Ligning med en Seedorff Pedersen scorer
han derimod den troskyldige Simpelheds
og Ægtheds Points paa Bekostning af
Modpartens flotte, men tomme Pragtmaleri.
Det særlige Lys over hans Poesi er bestemt
ved Brydningen i hans Sind mellem det
Primitive og det kultiveret Forfinede; han
har naturlige Slægtskabsforbindelser saavel
med de latinske Skønaander som med de
gamle danske Salmister.
Inspirationsgrundlaget for den Juel’ske Lyrik og det, som
giver den dens Særpræg inden for
Rammerne af dansk Nutidslyrik, er
Meditationen over Hverdagslivets
Stemningsrø-relser, Sindets lette Skiften, Haabet,
Forventningen, Længslen, Drømmen,
Kærlighedens nænsomme Lykke med dens
Baggrund af Vemod og spirende Angst,
Andagten i Naturen, Samværets muntre
Stunder og Venskabets stabile Varme,
Hengivenheden og Pligttroskaben over for
Slægt, Land og Folk —■ det Alment-
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
