Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Kong Christian og det danske Folk. Af Vilh. Buhl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V i Ih. Buhl
stærk folkelig Udvikling, baaret frem af det
Folkestyre, som Konge og Folk saa trofast
værnede om, da det for Alvor kom i
Fare.
Kong Christian var en moden Månd paa
41 Aar, da han overtog Kongemagten. Han
havde i de unge Aar oplevet den bitre
Forfatningskamp og blev Vidne til det Omslag
i det politiske Liv, der indtraadte, da
Christian IX i sine sidste Regeringsaar
akcepterede den parlamentariske Statsskik
at lade Ministeriet udgaa af Flertallet i
Folketinget. Under Frederik VIII, der
allerede som Kronprins havde tilkendegivet
en fuldt demokratisk Indstilling, blev dette
»Systemskifte» yderligere befæstet, og ogsaa
for Christian X stod det fra første Færd
fast, at Demokratiets Principper skulde
være Grundvolden for hans Kongegerning.
Det var Grundlovsrevisionen efter den
ulykkelige Krig i 1864, der var Ophavet
til Forfatningskampen, og efter
Systemskiftet maatte Maalet for den
demokratiske Politik da fremfor alt være at
genvinde det frie Folkestyre, som var hjemlet
i Junigrundloven af 1849. Denne store
politiske Sag var stadig uløst, da Christian X
tog Tronen i Arv, men Tiden for de
afgørende Styrkeprøver mellem de politiske
Partier var nu inde, og et Nyvalg af
Landstinget i Forsommeren 1914 banede Vejen
for Sagens Løsning.
Udbruddet af den første Verdenskrig
forsinkede imidlertid den endelige
Afgørelse. Danmarks udsatte Stilling bragte
andre Problemer i Forgrunden. Iagttagelse
af den strengeste Neutralitet maatte under
enhver Eventualitet være Rettesnoren, og
det fremkaldte derfor den dybeste Alvor i
de indviede Kredse, da der, efter at
England havde erklæret Tyskerne Krig, fra
tysk Side fremkom en Forespørgsel om,
hvorvidt Danmark effektivt vilde spærre
Store Bælt med Miner. Man maatte regne
med, at Tyskland, saafremt Danmark
afviste Mineudlægningen, selv vilde handle og
til Beskyttelse af sine Minefelter anlægge
Batterier paa dansk Grund.
Selvom en dansk Spærring af Bæltet vilde
vende sig mod begge de krigsførende Parter,
maatte Sagen dog frembyde de allerfarligste
Perspektiver. Blandt de ledende Politikere
var Meningerne delte, idet Ministrene og
nogle af Partiførerne var for
Mineudlægningen, andre imod. Kongen greb da ind
med fast Haand og gav Folkestyret den
Støtte og Styrke, det i denne højspændte
Situation havde Behov. Han tiltraadte helt
den Opfattelse, at Spærringen skulde
iværksættes, og dermed var Sagen afgjort.
Christian X udviste her det rolige
Omdømme og det Mod til at tage et Ansvar,
som var et af hans Personligheds
Kendemærker, og han bidrog ved sin Holdning
lykkeligt til, at Danmark undgik at blive
inddraget i den første Verdenskrig.
De afgørende Krigsbegivenheder foregik
dengang langt fra Danmark, og da
Forholdene udadtil var kommet ind i et
nogenlunde roligt Leje, blev Grundlovssagen taget
op paany. Tidens Alvor prægede Sindene,
og den nye Grundlov med lige Valgret for
alle Landets Borgere, Kvinder som Mænd,
blev da sluttelig vedtaget af alle Partier paa
Rigsdagen. Det var med stor Glæde,
Christian X satte sit Navn under
Grundloven af 5. Juni 1915, og han fejrede denne
Afslutning af et halvt Aarhundredes
Forfatningsstrid med en stor Fest paa
Amalienborg, hvortil hele Rigsdagen var indbudt.
Han udtalte ved denne Lejlighed, at
gammelt Nag og Bitterhed fra nu af maatte
være skrinlagt, og at det var hans Haab,
at den nye Grundlov maatte blive til
Velsignelse i Fremtiden. Allerede ved sin
Tronbestigelse havde han samlet Rigsdagen paa
Slottet og derved givet til Kende, at han
ønskede at være i nøje Kontakt med de
politiske Rørelser i Folket og paa Tinge.
Baade udadtil og i den indre Politik havde
det radikale, af Socialdemokratiet støttede
Ministerium Zahle store Vanskeligheder at
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
