Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Harriet Backer 1845—1945. Av Else Christie Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harriet Backer 1845—1945
Nature morte.
succes». Men den som overstrålte alle var
Eilif Petersen: »Utfoldelsen av denne unge
mands inspirerende genialitet vakte som
intet andet min begavelse av slummeren.
Til min lykke blev jeg, 29 år gammel da
jeg kom til München, 7 år ældre end ham,
hans kamerat, og aaret efter samtykket
han i at bli min lærer.»
Harriet Backer malte etter model og
blev korrigert av Eilif Petersen; men
allermest siger hun hun lærte ved i hans
atelier å se hans egne billeder bli til. Eilif
Petersen malte netop i disse årene sine
merkelig modne ungdomsarbeider med
historiske motiver, — et par og tyve år
gammel var han en berömt månd i
Tyskland. Det fins også fra denne periode et
par billeder fra Harriet Backers hånd som
viser en tydelig påvirkning fra ham og
hele miljöet i München. Bare hennes egen
beskrivelse av et av dem — det blev kjöpt
av Oscar II. — er typisk: »En landsknegt
pudser sit skjold, för han skal drage i krig.
Hans hustru sitter på et bord bak ham og
ser til så sorgfuld.»
Men hun fandt også allerede i München
frem til motiver som vi nu vilde betegna
som typisk Harriet Backerske: hun
forteller at hun en sommer hver dag reiste
med toget ut til Pasing, »gik derfra til
landsbyen Piping hvor jeg malte to billeder
i den skjönne gamle kirke». Billedene blev
utstilt i Kunstforeningene i München og
Kristiania og solgt begge to. Fra
Münchener-tiden stammer også interiöret til »Solitude».
Hun hadde nu allerede gjort sig så
bemerket at hun fikk flere stipendier, og med
disse pengene reiste hun hösten 1878 til
Paris.
Harriet Backer bevarte gjennem hele
sit liv den dypeste kjærlighet og beundring
for Eilif Petersen både som kunstner og
som menneske. Men på sine gamle dage sa
hun ’en gang om ham at han »kom i en
gal Tid», han hörte hjemme i romantikken.
— Men det underlige som heter »tiden»
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
