- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiosjätte årgången. 1947 /
321

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Christianshavnsadeln i mitten av 1800-talet och ett diktarbröllop. Av Holger Nyblom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christianshavnsadeln i mitten av 1800-talet och ett diktarbröllop

og hun var den Eneste af Alle som græd da Marie
blev velsignet. Anna Bruun som kiörte med os
eller vi med hende havde heldigviis en Plaid med
i Kirken som jeg gav hende paa; hun var i
Lyse-blaat Silke med hvide Blommer og Perler; men fru
Monrad kom i rödt Flöil med en stor hviid lodden
Kaabe og dito gevaltig Hætte paa, som om hun
alt var reisefærdig, og Adda i sin Brudedragt med
röde Roser og Svaneduuns Kaabe og de sad ligefor
Slusen af en frygtelig Træk. (Fru Frederik
Hammerich frös ikke: hun var varm og feed med bare
Arme og Hals i lilla Flöil med Atlaskes Striber,
et Diadem af samme Stof med Juveler, et langt
Dronning Slöör og % Lod Lokker majestætisk om
sit Hoved; jeg tænkte paa Rubens fede Idealer
og gratulerde Fader, som fick hende tilbords. Fru
Hall var inderlig comisk i sin Pragtl den var Alt
muligt af Stort paa Hovedet, Rödt og Fjer,
Flætninger, Lokker og Kam; hvide Atlaskes
Stöv-ler som hun af og til löftede op for, og hvid Moirees
Dragt med Flor og Anstalter der ligesom var
faldet ned over hende. Hvor forskjelligt Folk dog
kan klæde sig paa til samme Tid. Maries Moder
var saa lille og stille i sin Pragt og saa ud som en
ægte Perle; —- Ville Heise var ogsaa deilig med en
rask Coafure af rödt Flöils Diadem med Perler,
Baand og Lokker, og i sin Brudekjole. —

Hele Brudehuset var pyntet med Tæpper opad
og couleurte Lamper og Grönt med Flag og vi
gik overst op til Maaltidet, hvor Salen rigtignok
var deiligt pynted. Holger havde malet 2 smukke
Transparent Billeder af Iselinge efter Skovgaards
Billede af Skovgaarden indenfra, de tog sig
lifligt ud oppe i Enden af Salen og alle Vægge og
Lysekroner vare prydet med Vedbend, Gran, Siv
og Flag, det var ligesom et Minde om
Skoledrengene at der var et heelt Gesims af bare smaa
Flag om hele Salen; der hvor de 3 Streger staa
(hänvisar på en teckning i brevet) sad j eg mellem
Ploug og Heise (min Cavalier) og bag ved os
Holgers Transparent; Bordet i Midten var med
Rosenpigerne og Unge Knöse 6 — yndigt Syn. Jeg
glædede mig over at see derhen paa Holger ved
Siden af Thyra Hammerich lige under den hvide
Stribe i et vældigt Dannebrogs Flag paa Væggen

— han saa meget overlegen ud i mandig Fatning

— men morede sig tilgavns invendig. Saa var der
en deilig Bouket i hvers Glas og skjönne Skaale
med Druer og Frugt — de prægtigste Retter og
Vine, vi drak voldsomt Champagne! og saa mange
Sange og Taler som muligt, först alvorlige og
elegante — og siden lystige og fornöieligt
vrövle-vorne. Men tilsidst endte Hammerich saa skjönt
med at takke alle Hjelper til denne Dags Glæde
og takke Marie og Richardt for Solskin og Fugle-

21—Ord och Bild, $6:e årg. ,

Marié Hammerich. 1863.

sang —: »Marie havde altiid et Smiil at give til
Hjelp hver Dag og Richardts Musik var saa
fordringslös og stille, udholdende just som Fuglenes
— og det vilde savnes.» —

Der blev sagt saa meget skjöndt og morsomt! —
Brudgommen holdt alene 2 Taler som vare muntre,
den ene til Brudepigerne; men de lystigste vare
Professor Hornemanns og W. Rohdes; Ploug, Hall,
gamle Fenger, Pastor Dorph, Richardts Fader og
Professor Frederik Hammerich holdt ogsaa
interessante Taler og Ingen kom daarligt fra det. Det
var saa rart at sidde hos Ploug, og da Skaalen for
fraværende Venner blev drukket, drak vi Eders.
Peter Heise, Anna Bruun og Wille skraas for;
Ploug sagde at han saa gjerne vilde været med til
Dit Bryllup »men der var jo ikke Plads nok og
saa kjendte jeg jo heller ikke Brudgommen nok».—
Det er saa glædeligt at sidde mellem saa mange
der hörer sammen, jeg kommer til at tænke paa
Himmerige og at sidde tilbords med Abraham o. fl.
A., som man endelig maa til at samles med. Især
gjorde det mig saa hyggelig hvad Anna og jeg
smaahvidskede om i Kirken: at hvis nogen ikke
holdt af Richardt, sagde hun, saa var det fordi de
kun kjendte ham udenpaa; hun önskede at Marie
havde ligesaameget at gjöre ham lykkelig med som
kan kan gjöre hende; han er saa kjærlig i alle sine
andre Familj eforhold og elsker hende for Alvor.
Hvor det regnede ned over dem med Haab og Øn-

I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1947/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free