Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Dansk Litteraturbrev. Af Ulrik Knigge. I. Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Litteraturbrev
man ikke kan bunde. Det viser især den sidste
Novelle »Septembertaagen», hvor Ordenes
Taage ofte er saa tæt, at den skjuler al
Mening og Fornuft. De mulige Tolkningers Antal
er legio. Men Grundmotivet hos Martin A.
Hansen er tydeligt nok. Det Problem, der
ligger ham mest paa Sinde, og som han stadig
kredser om, er Kampen mellem det gode og
det onde i Mennesket, og hans Idéverden er
beslægtet med Pär Lagerkvists. Martin A.
Hansen vil noget med sin Kunst, og han har
store Evner. Spørgsmaalet er, om han i
Dæmonernes Strid kan holde Hovedet koldt
og Kunsten levende.
Børge Madsens Udvikling er •— i hvert
Fald i ydre Henseende -—- forløbet direkte
omvendt. Hans litterære Start var straalende.
Han placerede sig straks i forreste Række.
Debutbogen »Jeg er salig», en
Sindssygepatients Optegnelser, var en urolig, kaotisk og
glimtvis genial Bog. Den kom i 1933, °S man
ventede sig det helt store af ham. Men det
blev ikke til noget, Bogen var et enligt
Stjerneskud. I de ti Aar, der fulgte, skrev han et
Par Romaner, der skuffede og blev sablet ned
af Kritiken. Man havde allerede afskrevet
ham, men kort efter Krigens Afslutning vendte
han frygtelig tilbage. »Komponisten» er ikke
noget Mesterværk, men det er en udmærket
Roman, veloplagt, velkomponeret,
velskrevet og med Bid og Brod mod højre og venstre.
Man møder her en afklaret og frigjort Børge
Madsen, der er vokset ud over sin Ungdoms
genialt forsorne Unoder. Han skildrer en
Organist i en lille dansk Provinsby, en
smaa-borgerlig Bohéme, der gaar svanger med
højtflyvende Komponistdrømme. Med
befriende Humor og Selvironi afslører han et
indbildt Geni og giver samtidig et
vidunderligt Billede af Livet i den lille
Provinsravnekrog. Børge Madsen kan være lidt grov i
Munden, han bekymrer sig ikke meget om
unødvendige stilistiske Finesser, han gaar
uimponeret lige løs paa Sagen. Han har noget
paa Hjerte, han siger det uden Omsvøb, men
ikke uden Form. Hans Kendetegn er Ærlighed
og Klogskab.
Børge Madsen er Oprører af Temperament,
revolutionær uden politisk Overbevisning.
Han er Livsdyrker og altid paa Vagt mod
Dogmernes Tyranni. Han løber Storm mod
Puritanismen og den borgerlige Moral. Hans
Yndlingsobjekt er det hæmmede Menneske.
Han er den eneste af de yngre danske
Forfattere, der for Alvor har lært af Psykoana-
Børge Madsen
lysen. Det kan i denne Sammenhæng være
ligegyldigt, at der muligvis ligger bitre
personlige Erfaringer bag. Psykoanalysen har gavnet
hans Kunst, givet den Luft under Vingerne.
»Komponisten» er Børge Madsens hidtil
bedste Bog. »En Kærlighedsnovelle», der kom
Aaret efter, staar ikke paa Højde med den.
Det er kun en Spøg, men den er fortalt med
Friskhed og Fantasi og et sikkert Blik for
Dagliglivets groteske Komik. En Forfatter, der
lever af at skrive Ugebladsnoveller, sidder en
Aften og skriver paa en Novelle, der skal
afleveres den næste Morgen. Han faar Besøg af
en Ven, der absolut maa lette sit Hjerte og
til sidst mod Betaling tvinger Forfatteren til
at lytte til hans Beretning, der viser sig at
være en banal og tragikomisk
Trekanthistorie. Det morsomme ved Bogen er ikke
Historien, men den Maade, hvorpaa
Forfatteren analyserer og dissekerer den.
Forfatteren vender og drejer Vennens Beretning,
ikke blot med Henblik paa dens
menneskelige Aspekter, men ogsaa med Henblik paa
dens Anvendelighed som kulørt
Ugebladsnovelle. Det er ikke alene vittigt gjort, men
aabner ogsaa en Række beske Perspektiver.
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
