Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Dansk Litteraturbrev. Af Ulrik Knigge. I. Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Litteraturbrev
Barndoms- og Ungdomsaar — saa fattige og
mørke de end maa have været — faar en
hemmelig Kraftkilde til at springe. »Barndom»
og »De unge Aar» var ubehagelige, men
langtfra ligegyldige Bøger. Ogsaa »Læreaar»
er i al sin Stilfærdighed provokerende. Man
tvinges til at slaas med den. Man giver sig
ikke godvilligt, men man giver sig. »Læreaar»
er Fattigdommens beskidte og fornedrende
Odyssé. Det er knugende, deprimerende
Læsning uden artistiske Lyspunkter. Men under
Skarnet og Affaldet fornemmer man en kvalt
Dissonans af fortvivlet Poesi, en Skygge af
Haab. »Læreaar» er ingen brændende
Tornebusk i Litteraturens Ørken. Men det er en
sejg Brændenælde, som river og brænder og
svider længe i Sjælen.
Leck Fischer forsøger i en større
Romancyklus at give et Billede af Danmark fra
Aar-hundredeskiftet til vore Dage. Han er
foreløbig naaet til 4. Bind, »Feberdans», der
fortæller om Gullaschtiden med dens skærende
Kontraster. Bogens kunstneriske Temperatur
ligger under Febergrænsen. Leck Fischer er en
paalidelig og solid Forfatter, der kender sin
Begrænsning. Han er eminent dygtig, og det
er mærkeligt nok hans Dygtighed, der oftest
bebrejdes ham; men han er mere end det.
Hans nøgterne, lidt tørre Stil registrerer
forbavsende suggestivt de skjulte Strømninger i
Tiden. Efter de første noget ujævne Bind er
han ved at faa et sikkert Greb om Stoffet,
og det skulde slet ikke undre mig, om hans
Romanværk vil blive det skønlitterære Værk,
der giver det klareste og sandeste Billede af
Danmark i de store Kriges Skygge.
Michael Tejn har med »Menneskenes
Kærlighed» afsluttet den Tetralogi, der begyndte
med »Drømmen og Virkeligheden». Værket i
sin Helhed er en Skuffelse. Tejn er en
intelligent Iagttager, men en middelmaadig
Kunstner. Der er mange brillante Intentioner, men
Udførelsen er kun sjældent vellykket. Bogen
er ingen Roman, men et Stykke forvirret
Idéhistorie. Hans særlige Mosaik-Teknik med
mange korte, springende Kapitler giver især
det sidste Bind et ret fragmentarisk Præg.
Bogen er i sig selv en Flis af Tidens
ideologiske Kaos.
Blandt de skrivende Damer bærer Karen
Aabye Prisen. Hun har i de senere Aar ofte
øvet Vold mod sit Talent og dyrket
Underholdningsromanen efter internationalt
Mønster. Hendes nye Bog »Vi skal snart hjem» er
en glædelig Overraskelse og viser, at hun er
for god til at sløse sine sjældne Evner bort paa
best-seller Imitationer. »Vi skal snart hjem»
er den første Bog, der i kunstnerisk Form
behandler de danske Flygtninges Liv i Sverige.
Det er et kildent Emne. Men Karen Aabye
behandler det med Følsomhed og Klogskab.
Hun giver overbevisende Glimt af
Flygtningementaliteten og skildrer en Række
Menneskeskæbner, der baade er latterlige og
gribende i deres selvoptagede Isolation. Karen
Aabye er en overordentlig fin Stilist, og til
Trods for at Emnet har været saa nær ind
paa Livet af hende, gaar hun aldrig paa
Akkord med sin kunstneriske Samvittighed.
Det er Spørgsmaalet, om der vil blive skrevet
en mere levende og dybere oplevet Roman
om de danske Flygtninge i Sverige.
Tove Ditlevsen har kun eet Emne: Barnets
og den unge Piges smertelige Opgør med
Virkeligheden. Hun har en forunderlig Evne
til at gengive det spæde Pigesinds lunefulde
Reaktioner over for de voksne og deres
Verden. Tove Ditlevsen selv er aldrig blevet
voksen som Kunstner. Hun staar stadig paa
det lidt enerverende Övergångsstadium
mellem Barn og Kvinde. Det er hendes Charme
og hendes Begrænsning. Hendes sidste Bog
»For Barnets Skyld» er poetisk Psykologi.
Handlingen har altid været hendes svage Side.
Naar hun engang imellem ruller sig ud for
Alvor, faar Begivenhederne gerne et
ubehagelig melodramatisk Skær over sig. Den
konkrete Baggrund — Besættelsens sidste Dage
—■ er en overflødig Tribut til Aktualiteten.
Bogen lever udelukkende paa et indre Plan.
Dens Nerve er Skildringen af en ganske ung
Piges voldsomme Sindsoprør, da hun faar at
vide, at hendes Mor, der er fraskilt, omgaas
med Planer om at gifte sig igen. Her viser
Tove Ditlevsen en mageløs Indlevelsesevne
i Barnets Forestillingsverden. Her er hendes
digteriske Talent ubestrideligt.
Ogsaa Johanne Buchardts digteriske
Talent er uomtvisteligt. Hun har et brændende
Sind, en oprørsk Inderlighed, der formaar at
give selv det mest fortærskede Romansujet en
ny Styrke, et nyt Perspektiv. Men hun har altid
haft svært ved at synkronisere Stof og Idé.
Hendes kunstneriske Oprindelighed kan aldrig
udfolde sig helt, fordi hun tvinger den ind i
udtraadte Baner. Hendes Bøger mangler
væsentlig Aktualitet. »Huset under
Stjernerne» handler om en Præst, der bliver sin
Kone utro, men Konen har saa mange
udpræget patologiske Træk, at det opstillede
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
