Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Dansk Litteraturbrev. Af Ulrik Knigge. I. Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulrik Knigge
etiske Problem faar Slagside. Ydermere har
man svært ved at fatte Interesse for Præsten.
Han virker blind og døv, en sjælelig Albino,
som man aldrig rigtig kommer ind paa Livet
af. Den Kvinde, han kommer til at elske, er
derimod i allerhøjeste Grad nærværende. Hun
staar stærk og rolig, en ren og trodsig
Skikkelse, der maalbevidst bygger sit eget Liv
op. Hendes Udvikling fra fattig Fabrikspige
til selvstændig rig Personlighed er den røde
Traad, der holder Interessen vedlige.
Skildringen af den lille vestjyske By med alle dens
aandelige og sociale Modsætninger viser
Johanne Buchardts Talent fra den bedste
Side. Hendes Stil ejer en klar Tyngde, der
giver Virkeligheden skarpe, lysende
Konturer. Johanne Buchardt er stærk i det
konkrete, svag i det abstrakte. Bare hun vilde
holde sig til den levende Virkelighed i Stedet
for at sysle med abstruse Moralproblemer.
Ellen Duurloo, der sidste Aar vandt en
fortjent Sejr med »Dømt til Undergang», en
Studie i homoseksuel Psykologi, har i Aar
skrevet en mere konventionel Roman, en
Almanakhistorie om Stine med Guldhaaret,
der bliver forført af den flotte Udhaler Søren
Husar og ender i Rottereden, hvor hun kom
fra. Ellen Duurloos Bøger ligger altid lige paa
Grænsen af det kulørte. Hun har ingen Stil,
men hun har Fantasi, Temperament og et
robust Fortællertalent, der redder mange
tvivlsomme Indskydelser i Land. Men
Historien om Stine og hendes mere eller mindre
vanartede Unger er ikke til at redde. Morten
Korch spøger i Kulisserne.
Aaret 1946 bød paa usædvanlig mange
Prosadebutanter. Forlagene var kun altfor
villige til at tage selv den mindste Chance.
Men der var flest Nitter i Debutantlotteriet.
Der er derfor kun Anledning til at nævne tre
af Aarets nye Navne.
I Vilhelm Kjødx har dansk Litteratur
næppe faaet nogen ny stor Digter. Men han greb
en morsom Idé og gennemførte den med Lune
og Fantasi. Hans Bog er den mest helstøbte
blandt Aarets Begynderarbejder. »Skraaen»
er den første humoristiske Roman om
Besættelsen og dens Problemer. En stilfærdig
dansk Provinsbo, Repræsentant Valdemar
Olsen, kommer til at spytte en Skraa ud for
Fødderne af en ilter tysk Officer. Enhver
Tanke paa Demonstration ligger ham fjernt,
han synes bare, at Skraaen smager surt, og
spytter den ud. Denne Ubesindighed har de
frygteligste Følger. Hele det vældige tyske Ad-
ministrationsmaskineri bliver sat i Gang. Den
intetanende Olsen bliver Midtpunktet i en
Affære, der antager faretruende Dimensioner.
Kjødt er forbavsende sikker, han stiler ikke
højt, men inden for Emnets naturlige
Begrænsning er Bogen overordentlig vellykket.
»Skraaen» er et muntert Lyspunkt i den
gravalvorlige patriotiske Litteratur, en befriende
Spøg, der tydeligere end mange tykke Bind
viser Forskellen mellem dansk og tysk
Mentalitet.
Temmelig sent paa Aaret kom der en
Roman, signeret Homo Novus. Der var ingen
der vidste, hvem dette Pseudonym dækkede
over, og det er til Trods for mangehaande
Gisninger og ihærdigt Detektivarbejde stadig
ikke lykkedes at afsløre Forfatterens
Identitet. Forlaget paastaar at Bogen er et
Debutarbejde og meget tyder paa at det er rigtigt.
»Forgyldt Pap» lider i hvert Fald af de
Børnesygdomme, der er karakteristiske for 9 af 10
danske Debutromaner. Alene Emnevalget
viser, at det er ung Månd, der har skrevet
Bogen. Det er den sædvanlige selvbiografiske
Udviklingsroman om den unge Idealist, der
fra Provinsen kommer til København og
brutalt ribbes for alle Illusioner. Det er i det
hele taget ikke nogen original Bog, ogsaa
stilistisk bevæger den sig paa udtraadte Stier.
Men modsat saa mange andre unge Digtere
bliver Homo Novus ikke hængende i Heltens
Sjælekvaler. Han er i Stand til objektiv
Menneskeskildring. Han har et naturligt
Haandelag og forstaar at tumle et stort og
varieret Persongalleri. Han ejer ironisk
Humor og Menneskeskundskab. Han har skabt
herlige Typer og enkelte kostelige Scener som
en Gustav Wied ikke havde behøvet at
skamme sig over. Han færdes scenevant i vidt
forskellige Milieuer i Førkrigstidens
København. I andet Bind, der har faaet Titlen »Den
store Tid» bliver de kunstneriske Mangler mere
synlige. Skildringen af det illegale Arbejde
er temmelig haarrejsende. Og den lidt
taabelige Provins-Candide, hans pretentiøse
Selvoptagethed og stædige moralske Forargelse
begynder at gaa En paa Nerverne. Men trods
alt er Homo Novus en Debutant der giver
Løfter. Naar han helt har overvundet
Selvmedlidenhedens farlige Stadium vil han kunne
skrive bedre Bøger. Han ejer den frugtbare
Ondskab — blot ikke overfor sig selv. Han
kan le i Helvede og skabe Liv i Ørkenen.
Den interessanteste af Aarets Debutanter er
Ejler Jørgensen. »Lektor Hansens sælsomme
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
