Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Zoologisk Foraar. Af Knud Sønderby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zoologisk Foraar
Af Knud Sønderby
OGET af det første man faar Øje
paa naar man kommer ind i Haven ved
Frederiksberg Bakke, er Flamingoerne.
Solen der skinner foraarsagtigt over Plæner
og Kastanietræer skinner ogsaa paa
Flamingoerne som var de højstammede
Planter anbragt dekorativt opad Skraaningen i
Indelukket. Mere end eet Ben har de jo
ikke og hverken Hoved eller Håle findes
der paa Kroppen, de ligner bristefærdige
hvide og lyserøde Knopper paa høj Stilk.
Men nede i Bassinet gaar der en og
demonstrerer det rette Udseende med to Ben og
Hals og Vinger, den er Ambassadør for den
sovende Flora opad Skrænten, Doyen for
hele Korpset og gravitetisk overbringer den
til Tilskuerne et Memorandum om at
Flamingoerne er Fugle. Naar de mere ligner
Blomster er det fordi de er meget fornemme
Fugle. Den strækker sig endog til et Par
enkelte blaserede Bask med Vingerne for at
give Paastanden Vægt.
Saa maa man jo gi’ sig, men man gør det
nødigt. Livet i disse Dyr forekommer for
mekanisk og det }?dre er snarere som en
stiliseret Tegning af en noget manieret
Kunstner. Ganske vist skal Dyr være
praktisk indrettede, men man ønsker alligevel
ikke at de bliver saa hensigtsmæssige at et
Bevidsthedsliv gøres overflødigt og meget
Bevidsthed mistænker man ikke Flamingoen
for at have. Den er en geometrisk Formel til
Fangst af Smaafisk og Tudser, en vandrende
Hieroglyf fra Ægyptens lavvandede Søer.
Og samtidig faar man en Fornemmelse af
hvad det er man gaar i Zoologisk Have efter
som Lægmand. Det er ikke saa meget af
Hensyn til Zoologien, det er snarere for at
møde Geografien. Dyrene kenner man paa
Forhaand, man ved hvordan de ser ud og
hvordan de fungerer, men kommer man
dem paa nært Hold bringer de Bud
hjemmefra, fra den Verden hvor de hører til. I
den Grad er Dyrene knyttet til deres Lande,
at de er som en Strofe, der fremkalder
Resten af Melodien, Hieroglyfernes Linier
genfinder man i Flamingoen, Kantetheden
i gamle ægyptiske Relieffer bliver
gammelkendte ved Synet af den og Sale i
Glyptoteket bliver helt forstaaelige. Kamelen der
skrider rundt med sin mølædte Pels og sine
slunkne Pukler, bringer Bud fra Asiens og
Arabiens Indre; ethvert Barn ved hvordan
en Kamel ser ud, men naar man ser
Kamelen i Virkeligheden faar man endnu mere
at vide, man faar en Stemning fra Saharas
Indre og fra det hemmelighedsfulde Asien,
det hænger i dens Pels endnu og det er ikke
alene Landet, men ogsaa Menneskene der
hænger ved. Hold Foredrag i Timevis om
arabisk og asiatisk Mentalitet og
Resultatet vil være usikker, men stil et Øjeblik
en levende Kamel op bag Katederet og
Sandheden vil blive opfattet pr. Intuition.
Dens Stumhed vil tale. Hvor finder man
ogsaa et Udseende saa asiatisk som
Kamelens, hvilket Væsen har saa smalle
semitiske Øjne og saa lange semitiske Næsebor
som den?
I Zoologisk Have faar man af Dyrene
udleveret Strofer af større Melodier og disse
Melodier spiller videre i Øret paa En. Er
det noget man bilder sig ind? Finder man
Ligheder og Sammenhæng fordi man paa
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
