Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drøm m en og Virkeligheden
stentialisme: først og fremmest en Kamp
mod den ensporede materialistiske
Livsopfattelse, der gør sig en Gud netop af disse
kantede, fattige Kendsgerninger. Tejns
Handlingsvirkelighed har dybe irrationelle
Perspektiver.
Til og med tredie Bog beherskes Værket
af en myndigt fastholdt, stadig stigende
Linie, som aftegner Udviklingskurven fra
Afsporingen, der er en Følge af Drømmens
Hersken over Virkeligheden, over Opgøret
og Oprøret frem til en Modningstilstand,
under hvilken den besjælede Opfattelse af
Virkeligheden byder Mennesket en
Mulighed for under harmoniske Former at finde
en Løsning paa Tilværelsesproblemet — at
realisere sig positivt gennem et irrationelt
stemt frit. Handlingsliv paa humanistisk
Idégrundlag. Tejn formulerer denne Lære
og viser de modstridende Livsopfattelsers
Brydning gennem det klassiske
Konfliktmotiv Far—Søn. Tidsmæssigt strækker
Romanværket sig fra den første
Verdenskrigs Slutning og frem over
Mellemkrigs-aarene, overvejende med København som
Kulisse, med Miljøresonnans af næsten
samtlige Klasser og Kvarterer.
Livsan-skuelsesdebaten forbinder sig med det
lokal- og tidshistoriske til Billedet af en
Epoke.
Værkets fjerde og sidste Del søger paa
mere døgnaktuel Vis at demonstrere dets
bærende Tanke. Mod en dramatisk stærkt
bevæget Baggrund af den spanske
Borgerkrig, den tyske Emigration, Krigens
Udbrud og 9. April vises, hvorledes en
Række Mennesker forenes i
Handlings-viljen, d. e. i Modstandviljen mod den
humanistiske Virkeligheds Bespotter og
Fornægter i Syd. Den sammenbidte Styrke i
denne Manen til Modstand mod det tredie
Rige river ligesom denne Bog løs fra
Værkets øvrige, neddæmpede historiske
Baggrund og giver den en noget generende
anakronistisk Virkning. Det er dog ikke
denne ydre Skævhed, der nu og da
kan true Værket med Kæntring, men en
indre. Fra første Færd har Michael Tejn
bekendt sin stærke sociale Optagethed,
men uden at gøre sin Humanisme
parti-farvet. I denne sidste Roman godtager han
mærkeligt refleksionsløst de dominerende
Arbejderskikkelsers Samfundssyn og
Livsopfattelse —- uden kritisk Blik for den
Klasseegoisme, der angriber den særlige
socialistiske Medmenneskelighedsfølelse, og
som det synes ogsaa uden Erkendelse af,
at netop denne Livsopfattelse i saa høj Grad
er baseret paa »de kantede, fattige
Kendsgerninger», han selv har erklæret Krig. I
modsat Fald burde Erkendelsen have faaet
Konsekvenser.
Hans Romanværk havde staaet klarere
og stærkere, om han havde ladet det være
godt med de første tre Bind, som danner
et afrundet Hele.
3-
Værkets Vrimmel af Personer,
Situationer og Sidehandlinger forbyder en
Gennemgang i Detaljer. Her blot et Rids af
Handlingens Hovedmotiver og ,en kort
Karakteristik af Værkets førende Skikkelser.
Drømmen og Virkeligheden
demonstrerer med sin Fabel Værkets grundliggende
Paastand: Afsporingen som den naturlige
Følge af, at man under en eller anden Form
giver Drømmen Magt over Virkeligheden.
Det primære Demonstrationsobjekt er
Juristen Johannes Eeg, der via den i sig selv
sunde og nødvendige Opposition mod sin
tyranniske, ekstremt egocentriske Fars
Eksempel efterhaanden glider ud i de stik
modsatte Yderligheder, fordi han i sit
humanitære Virke, i sit pacifistiske
Agita-tionsarbejde og i sit personlige Liv rives
saadan med af sin sværmerisk idealistiske
Begejstring, at Livet, saadan som det
præsenterer sig for ham i Hverdagen og kræver
at blive elsket og levet, fordunster for ham
i Ord og Stemning. Han har næret et
heftigt Barnesværmeri for den lille Bettina,
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
