Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drømmen og Virkeligheden
opdrages hos Faderen, den nuværende
Højesteretsdommer. Tejn har udstyret
Martin med et bastant »Moderkompleks»,
som faar ham til forskende at gennemsøge
Breve og andre Aktstykker i Gemmerne,
da Faderen en Tid er bortrejst —• som det
viser sig: af Filip kaldt til Bettinas
Begravelse i Italien.
Gennem Martin realiseres i Seriens næste
Bøg Der skal være Oprør Opstanden mod
Faderens Livsholdning og alt, hvad den
synes Martin at repræsentere — et Oprør,
der resulterer i en Flugt fra Hjemmet, men
senere modnes i Erkendelsen af, at det
nytter ikke at flygte, thi det, man flygter
fra, bliver dog uanfægtet heraf ved at være.
Man maa blive og gøre Oprør mod det paa
Stedet!
Tejn gaar fanatisk ind for Tanken. Som
Kunstværk kommer Bogen netop paa Grund
af Forfatterens saa stærke Engagement, der
flere Steder udlader sig i Proklamationer
direkte til Læseren, ikke paa Højde med
den foregaaende, men har frem for denne
den Fordel at være meget enklere i
Opbygningen og — da der ikke opereres med nær
saa mange Personer — umiddelbart langt
lettere overskuelig. Stilen er strammet,
stacceret, nu og da indtil det hektiske, med
en gennemført abrupt Opdelingsteknik.
Ufravendt og haardt er Projektøren rettet
mod den sekstenaarige Martin, hvis
pu-bertets-ufærdige Ansigtstræk i
Projiceringen stivner som en Maske: Mennesket
under Skæbnekampen med
Livsfordær-verne.
»Der skal være Hunger og Oprør» —
hedder det i Mottoet fra det 13. Kapitel hos
Markus: Versene om Børnene, der skal
staa op og ihjelslaa Forældrene. Under
Martins Flugt fra Hjemmet og ensomme
Omflakken i Vinternætternes bidende Snefog
paa de lange jyske Landeveje finder Tejn
ejendommeligt stærke Rim til disse
nytestamentlige Vers. I en Hallucination ser
Martin Faderens Ansigt vokse frem over
Vinterhimlen, indtil det med en Grimace
fylder hele Himmelhvælvet, saadan som
primitive Folkeslag har tænkt sig deres
hævnlystne Guder, og gennem Natten
ud-raaber dette forfærdelige Væsen sit: Jeg
forbyder! Følgende Stykke rummer det
essentielle Udtryk for Bogens Anskuelse
og Idé — og vel i det hele taget for alle
Tiders unge harmeblindede, idealistiske
Opstand:
— Hvorfor forbyder du?
— Fordi jeg ved alting bedre end du.
— Hvad ved du bedre end jeg? skreg Drengen.
— Alt, raabte Ansigtet.
— Hvorfra ved du det? raabte Drengen.
— Jeg har set det i mit eget Liv.
— Er du da lykkelig, Far?!
Det store Ansigts Mund var tæt lukket.
— Er du? trængte Drengen paa. Svar mig:
Er du lykkelig?!
De store Læber bevægede sig besværligt:
— Jeg forbyder dig at sætte dig op imod mig.
Jeg forbyder!!!
Saa løftede Drengen sine tynde Arme, der
kun var som to af Øjenvipperne i det kolossale
Ansigt over ham. Og han rystede truende sine
Hænder mod de strenge Træk og mod Øjnene,
der stirrede ned paa ham, mens han skreg
gennemtrængende:
— Jeg gør det! Jeg gør det!! Jeg gør det!!!
Martin ender sin Omflakken ved et lille
fynsk Landarbejderhus, hvor en ung Pige,
Änne, byder ham ind. Hendes Far ligger
paa Sygehuset, hun er ene i Huset. Martin
bliver, drøfter med hende Livets store og
smaa Spørgsmaal. Sammen finder de en
Løsning i det enkle og primitive, det
naturoprindelige, som ligger udenfor og
ovenover al intellektuel Opøvelse og moralsk
Konvention, og hans Handlingsvilje og
-evne døbes og konfirmeres under hendes
Hænder: ». . . han ejede Evnen til at handle,
til selv at bestemme sine Handlinger og
derigennem til selv at tage Ansvaret for
sit Liv. Alt det forstod han paa een Gang,
mens den unge Pige stod i Døren og saa
paa ham med et tøvende, bønligt Smil.»
Forfatteren har søgt en Formel for sit Facit,
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
