- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiosjunde årgången. 1948 /
167

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Drømmen og Virkeligheden

mod Døden». Det Barn, hun føder, er som
den højere og sandere Virkeligheds Akcept
af deres Handling. Tejn forlader Martin og
Änne og slutter Bogen saaledes med en i
Formen for ham meget karakteristisk
direkte Henvendelse til Læseren:

Disse to Mennesker er endnu spæde, de er ikke
vældige og uforglemmelige, men endnu unge og
smaa, og deres Ansigter er ikke mejslet og knuget
til storslaaede Landskaber gennem Sekundernes
Aartusinder. De mangler vel Land og Rum og
Tidens tunge Modnen. Men de har handlet sandt,
det er den uvisnelige Fortjeneste hos denne unge
Månd. Er det da saa sært, at jeg elsker ham, som
ikke har frygtet al den afskrækkende Rigdom,
det er: at være Menneske. Er det sært, at jeg
elsker ham, der er gjort af samme Stof og samme
Aand som vi alle, men som til Forskel fra os er
lydig mod Stoffet og Aandens Love.

Som disse to har handlet, er deres Liv blevet
sandt, og andres Liv er blevet sandere, end det
hidtil var. Saadan vil sande Handlinger altid
avle Sandhed.

6.

Her burde Værket være sluttet. I fjerde
Bog Menneskenes Kærlighed kører Tejn
som tidligere nævnt op med den spanske
Borgerkrig, de tyske Emigrantproblemer,
københavnske Strejkeuroligheder, Nazisme,
Krig og Besættelse som Kontentum for
endnu et Oprør med Lunkenhed, Fejghed
og Livsflugt og for Kravet om
Handlings-mod i Hverdagens Virkelighed. Tejn har
troet paa denne Maade at kunne give
Værkets Grundtanke en ekstra, manende
Understregning. Han har regnet med et Crescendo,
men det udebliver. Virkningen er stik
modsat. Det skyldes, at den indre Fjende, der
udfordredes i de første Bind, synes
adskilligt større end nogen ydre, og samme
indbyrdes Forhold maa naturligvis gælde ved
Bedømmelsen af Sejrenes Værdi. Og Tejns
sidste Bog kan jo iøvrigt, i Følge Sagens
Natur, ikke melde om Sejre paa den ydre
Arena, men kun om Planlæggelsen af og
Drømmene om Samfundets Reformering
og Tyrannens — Hitlers — Fald.

Ved en fatal kompositorisk Lapsus —
som dog ikke er uden psykologiske Aarsager
— sker der i Sidstedelen af Værket videre
dette, at Hovedpersonerne forsvinder i
Myldret af nytilkomme Aktører. Den
supermaskuline Søfyrbøder Thomas Glahn
dominerer. Gennem ham gaar Tejn ind
for en socialistisk Samfundsanskuelse. Til
dette er allerede fremsat nogle
Bemærkninger (i Afsnit 2). Paa Baggrund af
Værkets bærende Tankegang kan Tejns
Indstilling her ikke siges at udmærke sig ved
Konsekvensens Klarhed, men saa meget
kan da ses, at vil han ud fra denne
Inklination bygge større Fremtidsforhaabninger
i Vejret, er han selv paa det sidste kommet
paa Flugt fra Virkeligheden over i et goldt
politisk Drømmeri. Tiden alene vil vise,
efter hvilke Sømærker Kursen sættes.

Johannes Eeg kommer til Besindelse,
erkender sin Flugt ud i en Fattigromantik
og vender tilbage til sit naturlige
Arbejdsmiljø, hvor hans Kræfter alene kan forløses
efter deres Hensigt. Han gifter sig, under
lidt for »romanagtige» Omstændigheder,
med en yngre Søster til den Anna Irminger,
der i sin Tid forgæves vilde lære ham at
blive et Mandfolk. Hermed besegler han
i Livets Grundforhold Pagten med
Virkeligheden. Samtidig likvideres den sidste
Rest af Kultursværmeri i ham. Paa hans
Bryllupsmorgen aabner Tyskerne
Offensiven mod Polen, og ved et Møde i den
samme Mødesal paa Nørrebro, hvor han selv
i fjerne Dage red Pacifismens højere
Skoleridt over Hovedet paa sit læge Publikum,
oplever han Nazismen i hele dens
konsekvente Negativitet. Nu maa Humanismens
Mænd forlade Elfenbenstaarnet og gaa til
aaben Kamp med lige saa dødeligt
effektive Vaaben som Modstanderen. Det
gælder Liv eller Død. Alene er Intellektualisten
under disse Omstændigheder magtesløs. Han
maa finde sammen med de unge Tømrere.

Martin kommer under
Universitetsstudierne i Vanskeligheder gennem et intellek-

167

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1948/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free