- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiosjunde årgången. 1948 /
168

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henr i k J u u l H an s e n

tuelt Forhold til en Studieveninde. Hans
Ægteskab er nær ved at forlise, men bjerges
dog efter et personligt Opgør, hvor han
spørger sig selv om Værdiforholdet mellem
intellektuel og sjælelig Overensstemmelse,
og svarer i Annes Favør. Gennem
historiske Studier er han kommet til en ny og
klarere Forstaaelse af den Enkeltes
Forbindelse med Folket og Folkets Skæbne.
Men det er ellers kun meget lidt, man hører
om ham her. Paa Opfordring af nogle unge
Arbejdere, blandt disse Annes Bror Niels,
der er Invalid efter sin Deltagelse i den
spanske Borgerkrig og naturligvis
Kommunist, giver han Tilsagn om at ville stille
sig til Disposition som Leder af en
Studiekreds. Han har naturligvis alle
Intellektualistens Betænkeligheder ved de snævre
politiske Begrænsninger, men lader sig
overbevise om Intellektualistens Pligt til at staa
sammen med Folkets jævne Flertal.

. . . Og saa tordner Motorlarmen over
Tagene, medens Skyggerne af
Bombemaskinerne breder Kors ved Kors ud over
den lyse Aprilmorgen.

Her slutter Tejn.

7-

Kunstnerisk lider Michael Tejns
Romanværk under en noget forvirrende
Komposition — nogle Gange for udspekuleret
sindrig, andre Gange for impulsivt
improviseret —, fra Bind til Bind saa vekslende,
at Helhedsvirkningen gaar tabt. Det samme
kan siges om Stilen, men Tejn er dog en af
de efterhaanden meget, meget faa danske
Skribenter, hvis Prosa har Myndighed og
æstetisk Egenværd. Naar han om Änne
skriver, at »hun kom med Mindelser om
Roekniv og Sivskær i sine Hænder, med den
skarpe Saltsmag i Huden som en Erindring
om de halvthundrede Pund Høstsild, der
skulde lægges ned, mens Sølvskællene
dækkede hendes Arme til Albuerne . . . Men
hun kom ogsaa med Landet i sit Sind. Med
de tidlige Morgeners hvide, blændende Lys,

naar Havet laa blomstrende med Tang . . .
Hun kom med de dybe Mosers skjulte og
tunge Gæring», da er Stykket typisk for
hans Evne til at lade lyriske Elementer som
Mark, Skov, Hav og Mose under
Aarstidernes og Dagenes Skiften forbinde sig med
Hverdagens Realia, med Roekniv og
Sildeskæl, i den psykologiske Karaktertegning.
Hans Prosa er artistisk og dramatisk, med
udpræget levendegørende Egenskaber.
Skildringen af en Rædselsnat paa et
københavnsk Hospital under »Spansk-Syge
»-Epidemien efter første Verdenskrig tror jeg
man vil huske paa samme Maade som man
altid vil mindes Bergsøes Koleraskildringer
i Fra Piazza del Popolo.

Psykologisk har Værket sine meget
saar-bare Punkter. Dette beror mindre paa
Brist i Forfatterens almindelige Forstaaelse
af sine Personer end derpaa, at han, stillet
over for et Valg, regelmæssigt gennemfører
sin ideologiske Procedure og lader den
psykologiske Sandsynlighed udrede
Omkostningerne. Saaledes vil logisk det store
Komparseri fremhæve sig psykologisk som
artistisk — Tejn forbløffer ved en
overordentlig Fortrolighed med snart sagt
samtlige Samfundsklassers særlige Tænke-,
Føle-og Væremaade og brillerer med mange
slaaende livfulde Portrætter, ikke mindst fra
Arbejdernes Verden —, medens
Hovedpersonerne som Bærere af Idé- og
Problem-debaten ikke sjældent maa se sig i Formlens
Vold. Hvor andre Muligheder glipper, ynder
Tejn Meddelelsen via Breve og Notater. I
sig selv en farlig Mani, og selvfølgelig ikke
mindst, naar han som her — i første Bind
— tillægger Martin Eeg Optegnelser, hvis
Refleksioner og Erfaringer er om ikke
absolut utænkelige hos en
tretten—fjorten-aars Dreng saa dog saa specielt et Fænomen,
at det skurrer i en Fremstilling, hvis hele
almene Sigte fordrer, at Hovedpersonen
maa kunne opfattes som en nogenlunde
typisk Repræsentant for sit Køn og sin Alder.
Faderen staar i det store og hele bedre,

168

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1948/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free