Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Drømmen og Virkeligheden. Michael Tejns moderne danske Romanværk. Af Henrik Juul Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drømmen og Virkelig hede n
omend ofte lidt for unuanceret, og allerbedst
Änne, hvis Funktion mere er af statisk end
af dynamisk Art. Hendes Problem er mindre
at udvikle sig, mere at fastholde sig som
den, hun oprindelig er.
Michael Tejns Romanværk vil blive holdt
op mod Henrik Pontoppidans Lykke-Per
og Jacob Paludans Jørgen Stein.
Dommens Udfald kan vel anses som givet:
Lykke-Per er som Klassikeren paa det
nærmeste sakrosankt i Danmark, og i vide
Kredse synes det samme at være Tilfældet
med Jørgen Stein. I øvrigt slet ikke uden
grund. Tværtimod. Men Tejns Værk rager
ligefuldt godt op i dansk Romankunst i
Almindelighed og i hans egen Generations
i Særdeleshed. Som Pontoppidan har han
vendt sig mod Drømmeriet og Fantasteriet,
og som Paludan gjort Front mod
Materialismen. Men han ligner dem slet ikke. Han
opponerer lige stærkt mod Pontoppidans
kontrære Kølighed som mod Paludans
aristokratiske, intellektualistisk-æstetiske
Livsholdning, der af Paludan selv har faaet
dette snart ordsproglige Udtryk »Ro, Dybde,
Sværmeri, Blomster og D-dur Koncert».
Sagen er, at Tejn hverken er Revser eller
Analytiker, men Forkynder. Først og
fremmest er han ikke Æstetiker, men Etiker,
Idealist. Han gør naadesløst op med
Romantiken, men er for saa vidt af Væsen
selv Romantiker: han gaar frimodigt og
blaaøjet ind for Anskuelser, for Idéer, hvor
Pontoppidan er blevet ved Kritiken og
Paludan ved Undersøgelsen og Protesten.
Han vender Bredsiden til og er saaledes
ikke vanskelig at ramme. Til Overflod har
han paa det sidste selv hængt Sigtemærker
ud. Men han er positiv — dén Vimpel vil
han kunne holde uden Huller selv under
den haardeste Kanonade. Hans
Livsan-skuelsesdebat forbinder sig med det
historiske, med Billedet af en Epoke, men er i
sin Kerne tidløs, evigt aktuel, fordi den
sigter mod de fundamentale Problemer i
Menneskets Leven og Handlen som
Enkeltvæsen og som Menneske mellem Mennesker.
Hans Romanværk ægger Læseren til at tage
Standpunkt i Forhold til det og vil paa
denne Maade øve sin stærkeste Virkning
mellem fødte Modstandere. Det er slet
ingen ringe Ting.
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
