Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Peter Dass 1647—1707. Av Francis Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull
med et slikt ytre var uvorren i kjeften når
han ble hissig; men jeg innbilder meg også
å skimte i Petter Dass’ trekk noe av den
evne til å slå over i humor som bidrar til å
forgylle månge av hans vers, og isaer synes
jeg at maleren har förmådd å levendegjöre
Petter Dass’ klare, faste blikk, og gitt oss en
fornemmelse av hans sunne, åpne
erkjen-nelse av virkeligheten.
Petter Dass var bare omkring halvhundre
år gammel da hans helbred begynte å svikte,
og i 1704 holdt han sin avskjedspreken og
ga sognekallet i sin sönns hender. Over
menigheten lyste han sin velsignelse i et dikt
hvor hvert ord måtte gå tilhorerne til
hjerte. Så enkelt og livsnært og ved
avslutningen så inderlig og opphöyet kunne ingen
ånnen tale til dem enn han, Dassius unus
et idem:
Gud selv vort land forskone
I’ra all ulykkens vind,
Lad akset faa sin krone,
t .ad bygget moes trind;
Giv spir paa bondens rug,
Giv top paa bondens havre.
Giv bröd paa bondens dug!
Lad kvæg og gjede-flokker
Formeres kruld af kruld,
Lad faaret bære lokker,
Og væderen sin uld;
Lad græs og urter gro,
I .ad hest paa stalden trives,
Samt hver mands kalv og ko!
Lad fiskeren opfinde
Den grund, hvor torsken staaer,
Sit bröd dermed at vinde,
At han ei nögen gaaer!
Hjelp falden månd paa fod,
At den sig ud kan löse,
Som för gjeldbunden stod!
Vor synd-talent afskrive,
Stryg all restanzen ud,
At Helgeland maa blive
Et helligt land for Gud!
Da Petter Dass formet disse strofene,
hadde han alt i flere år lidt av gallesten og
ofte hatt voldsomme smerter; men selv fra
sykeleiet vedble han å dikte. De siste vers
av ham som vi vet om, skriver seg fra
februar 1707, og han ble begravet 18.
september samme år, — hvilken dag han döde,
nevnes ikke i kildene.
I en gammel fortegnelse over Petter Dass’
forfatterskap blir det regnet opp titlene
på godt og vel 90 leilighetsdikt som ikke er
kjent idag; blant dem er det et par som
skal ha handlet om hans egen sykdom:
»Naar en månd af Gud hjemsöges», og
»At nagle"s til en sotteseng»; men bevart er
lykkeligvis hans selvskildring i de versene
som begynner »En krop opfyldt med grus
og sten», — et av de ærligste, mest sanndru
og mest gripende dikt i den norske
litteratur. Petter Dass var fullt klar over at mange
som hörte om hans smerter, ikke var fri for
skadefryd, som de sökte å dekke under en
maske av fromhet, — han vet nok at der er
dem som taler selvrettferdige ord om hvilke
store synder han må ha begått, siden han
blir straffet slik; men alle som kjenner
ham og ser hvor han lider, må ynkes over
ham:
Og om min pine fattes prov
Og flere skudsmaal har behov,
Spörg hver en stolpe og hver bret,
Som er udi mit sengested.
Spörg bjelkerne, i huset er,
Spörg döre, vægge, tag og spær,
Spörg bord og bænke, de skal dig
Fortælle hvor det er med mig.
I seks aar har jeg været svag
Og aldrig havt en rolig dag,
Forlös mig nu, min fromme Gud,
Det syvend’ aar af fængslet ud!
Jeg, din discipel, har behov
At jeg af skolen faar forlov,
Skarp skolemester du har vært,
Men Gud skee lov for hvert et snert.
Petter Dass har ofte med inntagende
forening av spök og alvor klaget over at
Helikon lå langt av lei, og at han bodde
»mod verdens ende», i et land hvor det
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
