Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde och nionde häftet - En fjende af Danmark og enevælden. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En fjende af Danmark og enevælden
ragede uklar med folk paa grund af sit
overmod naar englænderne vandt, fornærmede
diverse udenlandske gesandter, og i Juni
1692 tog, som det hedder i Christian V’s
personlige dagbog »den Englische Anvoyé
Molisworth sin Afscheeds Audiens
uan-meldet». Officielt gjaldt det kun en rejse
til godserne i Irland, som nu befandt sig i
den engelsk-besatte del, men lörd M. kom
ikke tilbage. Derimod hørte man kort før
jul 1693 fra den galhovede gesandt, og hans
anonymt udsendte beretning om Danmark
blev ikke nogen behagelig juleoverraskelse.
Et af de modskrifter der udkom, har form
som svar fra en anonym herre paa landet til
en ven, der har sendt ham Molesworth —
tilsyneladende som vi andre sender
Svikmøllen: krads konfekt i juledagene.
Trods de kradse effekter har M.s
overdrivelser imidlertid altid spillet en
uforholdsmæssig større rolle i skriftets historie end
forfatterens politiske idéer. Man maa ikke
være blind for, at adskillige overdrivelser
skyldes bogens radikale tendens; hans
reformiver præger hans synspunkter:
Hamburg er en fri by og derfor rig o. s. v.
Molesworth vil til skræk og advarsel og til støtte
for parlamentarismen i England konsekvent
vise de moralske og materielle følger af et
enevældigt regime.
Med sympati læser man hans redegørelse
af, hvorfor Jeppe drikker. Han staar stejlt
paa bøndernes side mod misbrug som
frikørsler for hoffet i høsttiden,
indkvarte-ringspligt o. s. v. Skatterne er umoralske
og staar absolut ikke i rimeligt forhold til
skatteevnen. Danmark er en militærstat
over evne, og fremmede officerer tager
valutaen ud af landet.
Ejendomssikkerhe-den skyldes desværre, at kongen selv har
haanden i lommen paa undersaatterne.
Lovene er gode, men det er en stakket trøst,
naar enevældens indførelse i sig selv var en
ulovlig handling. I over 30 aar har friheden
været kvalt i Danmark, og folkets
frihedsfølelse er sløvet. Den gottorpske propaganda
har han lyttet villigt til udfra det synpunkt,
at hertugen af Gottorp er svagere end den
danske konge og derfor behandler
befolkningen i grænseegnene bedre.
Man faar let et forkert indtryk af denne
ubehagelige, tilsyneladende arrogante
fremmede gesandt, der saa ned paa Danmark.
Men M. er meget lidt aristokrat i sine
synspunkter, landbrugsinteresseret og borgerligt
moralsk. Han foragter som Holberg
forfængelighed og franske manerer og kan lide
københavnerindernes vinterpaaklædning
som er »klædelig og bekvem». Som skribent
har han et praktisk greb paa de sociologiske
oplysninger, der spænder fra toldtakster og
etaternes lønninger til de i Danmark
karakteristiske lange forlovelser, der strækker sig
over 3—4 aar, skønt som det diskret hedder
»det unge par bliver bedre bekendt med
hverandre før disse formaliteter er
overstaaet». Ydermere klager han over
fattigforsorgen og hospitalerne, som bruges til
andet end offentlige formaal.
I sin udenrigspolitiske oversigt er M.
mindre sympatisk. Han føler sig lidt over
Englands rolle i Europa og insinuerer
forskelligt om Grønland og de danske kolonier.
Iøvrigt finder han, at sproget er fælt, at
den aarlige fest paa universitetet er en
servil farce, at flæsket og de danske dyner
er gode, at danskerne er daarlige soldater
og drikker for meget, og at almuen er
mistænksom og tilbøjelig til optrækkeri.
Effektivt rammer han ud efter
middelvejs-moralen og den politiske magelighed, mens
han til gengæld priser lovenes klare
tilgængelighed, Københavns brandværn og
priskontrol og de kontrollerede apoteker
der har faste priser »saa at man kan sende
et barn i byen».
Taler man om Molesworths
danskfjendtlige indstilling, maa man samtidig klart
understrege, at meget i bogen mere eller
mindre aabenlyst tager sigte paa engelske
forhold. Desuden bør det være os en trøst at
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
