Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde och nionde häftet - En fjende af Danmark og enevælden. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Andersen
M. selv, da han senere igen sad som
godsejer i Irland, fik englændernes kærlighed at
føie. Englænderne havde i Irland en anden
opfattelse af, hvad der var frihed og lighed,
end de havde hjemme; deres fremfærd mod
irerne var bagsiden af revolutionsmedaljen,
og M. fremhævede senere, som for at trække
lidt i land, at bogens forord, hvori han
omhyggeligt havde redegjort for sine politiske
idéer, havde været vigtigere for ham, da
han skrev end selve beskrivelsen.
Det er næppe den fulde sandhed, ellers
havde han vel udeladt nogle af de
røverhistorier, der er løbet ham i pennen (han
fortæller bl. a. at Kronborgs vinduer var
tilmurede ud imod sundet og det tabte Skaane.
Kongen kunde ikke taale synet, da han ikke
kunde komme derover), men uanset hvad
hans politiske modstandere i datiden mente
derom, havde Molesworth’s idéer autoritet,
som en popularisering af
fremskridtstankerne i tiden. M.s tanker minder os ofte om
Holbergs, bortset fra at Holberg holdt fast
ved den oplyste enevælde, mens englænderne
efter Stuarterne havde opgivet at oplyse
kongerne og taget visse praktiske
foranstaltninger, der definitivt sikrede
parlamentet magten og gjorde kongernes
kro-ningsed til seglet paa en statslig kontrakt.
Molesworth fremsætter denne
naturretslige kontraktteori, revolutionens politiske
grundtanke meget skarpt. Hans udtryk
»the Original Contract» forekommer ogsaa
i underhusets formulering af situationen ved
Jacob II’s afgang, og selv om forholdet
aldrig kan blive hjerteligt mellem lorden og
Danmark, maa vi erkende, at hans tanker er
et interessant vidnesbyrd om, hvor langt
englænderne før Rousseau var naaet baade
i teori og praksis med hensyn til tankerne
om samfundskontrakten1. John Locke havde
slaaet bunden ud af teorien om
kongemagtens guddommelighed og M. støttede ham
efter bedste evne ved at demaskere den
danske enevælde.
1 sml. Laski: Political Thought in England.
Jeg begriber intet, slet intet, siger
Molesworth, af denne mode i Europa, enevælden,
der vil betragtes som faldet ned fra himlen
og som kræver, at folket ubetinget skal
adlyde en indskrænket statsmagt, som det
selv har medvirket til at oprette; »ingen
normale mennesker skulde kunne faa sig
selv til at overdrage den absolutte magt».
»Gud være lovet vi er saa godt som fri for
denne slavemoral» siger han og beklager, at
visse konservative kredse i England nok
har villet nyde godt af revolutionen, men
af samvittighedshensyn ikke har villet
opgive tanken om kongens guddommelighed
og den passive lydighed (han sigter til de
saakaldte ’nonj urors’ der ved revolutionen
ikke vilde aflægge ed til den nye konge og
derved anerkende afbruddet i den
’guddommelige’ tronfølge); de tygger paa revolutionens
idéer som æslet paa en tidsel, bemærker han.
Det lyder jo i tonen som et citat fra
Aneurin Bevans »Why not Trust the Tories»,
og det er forstaaeligt at man i torykredse
blev fornærmet, og som følge deraf tog
Danmarks parti. Der gik politik i sagen
omkring M.s bog, og man maa derfor se med
en vis skepsis paa den hjælp Danmark fik.
Det vigtigste modskrift mod M. er saaledes
forfattet af en ung lovende
Oxfordakademiker og senere toryredaktør, som havde
andre høner at plukke med en person med
Molesworths politiske idéer. William King
er en ganske effektiv satiriker; selveste
Københavns universitet tilskrev ham og
takkede ham for modskriftet, men King
argumenterede dog for sit eget partis politiske
anskuelser og ikke af kærlighed til danskerne
og deres ogsaa dengang blaa øjne.
Karakteristisk nok forsvarer han — med urette
— baade forholdene i England under
Stuarterne og de traditionelle skolastiske
universitetsmetoder, som den praktiske
Molesworth ligesom Holberg arbejdede paa at
faa afskaffet.
De praktiske tanker om en
universitets-reform er som tidligere nævnt ikke det
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
