Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Nogle danske Bøger. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske Bøger
Sartre har løst det egentlige
existentialis-tiske Grundproblem — hvad er det at være?
—- selv om de paa mange Maader har givet
det en ny og skarp Formulering. — Man vil
vide, at Sartre har været ude for skarpe
Angreb fra trå Hold: Marxismen, den liberale
Humanisme og Kristendommen. Under Olaf
Pedersens kyndige Vejledning følger man disse
Træfninger, belyst i faa udmærkede Citater.
Forfatteren slutter sin Bog, der kan læses
af enhver, med at fastslaa, at den moderne
Existensfilosofi »mest af alt er et Vidnesbyrd
om de religiøse Problemers Uudryddelighed . . .
Skabningens Existens kan ikke drøftes uden
Skaberen. Spørgsmaalet at være eller ikke
være drejer sig ikke blot om Mennesket, men
om Gud.»
Th. Lind: Poesiens Mission (Gyldendal).
Det kan synes lidt post festum at anmelde
denne Disputats henved et Aar efter, at
Forsvaret har fundet Sted. Men der er det at
sige, at »Poesiens Mission» ikke er udspillet
med hin for Doktoranden ærefulde Dag for
saa at være forbeholdt en snæver Kreds af
Specialister at slaa op i. Vel har Lektor Lind
med sit Værk baaret Sten til Poesiens Tempel,
men samtidig har han fyldt de Verselskendes
Stuer med Roser. Hans Bog bringer Budskab
fra Riget af Skønhed og Sandhed til alle dem,
for hvem det animaliske Liv ikke er nok.
Opgaven, som Th. Lind har stillet sig,
er denne: Hvad er Poesiens Væsen (og
Mission) ? Han begynder sin Besvarelse heraf
med en Analyse af de tre Slags Poesi, der
gives: Oplevelsens, Mindets og Fantasiens,
bestemmer dernæst Poesiens Forhold til
Følelsen og til Instinktet (det sidste med
Benyttelse af McDougalls Skema) samt til
Videnskaben og Moralen (i Kapitlet: »Det skønne,
det sande og det gode») og drager sluttelig
Poesiens Grænser, hvad Erkendelsen angaar.
Thi »Trangen til den fuldkomne Oplevelse
peger ud over Jordelivet. Poesiens
Grænsepæle vil altid, i Livet som i Døden, staa
længere ude, end den enkelte kan naa.
Poesien bringer Bud fra Evigheden.»
Denne Undersøgelse bygger kritisk paa
Arbejder af Hans Larsson, Olle Holmberg,
Hans Ruin og Franskmændene (Forfatterens
Yndlinge) Bremond, Bergson og Proust. Den
er skrevet med Oplagthed og Indføling.
Sproget afpasser sig Emnernes Mangfoldighed. De
mange Sidebemærkninger, hvormed
Forfatteren applauderer sine Forgængere eller
raillerer over sin poesiforladte Samtid, er deri-
mod ret studentikose og altid ledsaget af
Udraabstegn, saa Læseren ved, hvad han har
at rette sig efter.
Men den største Plads i Værket optager
unægteligt (og selvfølgeligt) Digterne, som
med deres Vers og Prosa har leveret denne
Undersøgelses Materiale, et ganske upoetisk
Ord i den Forbindelse. »Poesiens Mission» er
nemlig en Poesibog saa fin og forunderlig, at
den fortjener at komme i flere Oplag. Lind
citerer flittigt og rigtigt. Man beundrer hans
Læsning og især hans Jugement. »Stederne»
belyser det, de skal. Til Illustration af
Erindringens Ejendommelighed med Hensyn til
Sorteringen af det forbigangne anføres disse
Linjer af Roland Dorgelès, som mindes
Krigen og sine faldne Kammerater:
Oui, il y aura du bonheur, il y aura de la joie sans
vous, car, tout pareil aux étangs transparents dont
l’eau limpide dort sur un lit de bourbe, le coeur de
l’homme tiltre les souvenirs et ne garde que ceux des
beaux jours. La douleur, les baines, les regrets
éter-nels, tout cela est trop lourd, tout cela tombe au fond.
(»Les Croix de bois» p. 342).
Eller Olle Holmbergs Observationer
angaaende »det tilsløredes» Poesi:
Det är likaledes drömmeriet, som gör det beslöjade
ljuvt och lockande, ty vad som finns under slöjan är
ju, tänker man, ingenting annat än drömmeriets
avbild och urbild. Den fullständiga dekolleteringen
de-gouterar en människa av denna typ — helt enkelt
därför att den visar henne något annat eller nigot
mera än just det som hon tänkt sig. Hela verkligheten
är för dessa människor en älskarinna i flor; de drömma
om vad slöjan döljer, men de lyfta den inte.
(»Inbillningens värld» I p. 170.)
Det universelt-abstrakte og det
konkretanskuelige belyses af Johs. V. Jensens
Insektæder: »den aldrig hvilende Sult, der har
faaet Ben.» Voilà!
I hele dette Pragtopbud af Poeter og
Poemer, der ofte og saa rigtigt citeres i deres
Helhed, forekommer det mig mærkeligt, at
Forfatteren ikke en eneste Gang har haft
Brug for Obstfelder, som et Liv igennem
funderede over Poesiens Mission og bidrog
sit til at øge dens Ry med en Række
mærkelige Digte og Udkast, der klinger som Musik
og er fjerne som Stjerner. — Ellers er der ikke
det, som ikke er taget med: Skovture,
Stævnemøder, Rektors Billede paa Forfatterens
Skrivebord, Film »forbudt for Børn under 16
Aar», og det hele indspundet i Følelser og
Tanker saa mange og saa subtile, at
Vers-dyrkere kommer paa Arbejde, hvis de
herefter skal læse Poesi meel samme Udbytte
som Doktoren i Sorø.
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
