Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Portrætgalleriet paa Stensgaardholm. Af Esther Noach. Tegninger af Ebbe Fog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esther Noach
lød op til ham, mens en Hane galede i
Strædet, der løb ud lige ved Nørreport . . .
Denne Dreng, der var kommet til
Köbenhavn under Krigen, brød helt med den
ældre Slægts Traditioner og blev Bymand;
hele sit Liv satte han ikke Fod paa anden
Jord end den, der laa gemt mellem
Skærverne i Byens Gader.
Han slægtede heller ikke Høeg’erne paa,
denne Slægt, der havde ejet flere skaanske
og sjællandske Herregaarde, og som sendte
deres Børn til Exercitier ved Kongens Hof.
Han gik tarveligt klædt og drak meget, men
ovenpaa sin Lystighed angrede han
dybsindigt og henfaldt til Læsningen af en
gammel kirkelig Postil, der tillige med nogle
andre Bøger var blevet tilbage efter
Faderen; med det rødrandede Blik fulgte han
Teksten i den latinske Bog og stavede sig
langsomt frem gennem Ordene. Men snart
lod han igen skænke i Rømeren og blev den
gamle Herremand, en Fribytter uden
Fædrenejord, men med sin Ahnerigdom og
Leverstyrke i Behold — grov, bidsk og
kivagtig.
Efter femten Aars svirende Liv giftede
han sig og kørte sin Brud med sig hjem i
det trange Stræde, hvor han boede. Det var
et smukt Hus, bygget efter sachsisk Skik
med Gavlen ud til Gaden. Pigen var ung
og af borgerlig Slægt, og hun saa forbavset
paa dette Herregaardshjem med de mørke
Paneler, de blyindfattede Ruder og det
mørke Gulv, der skinnede mat i Voksglans;
det indlagte Træmønster glitrede vævert
ind under Stolebenenes snørklede Rader.
Hun gik henover det ved den tunge Prangers
Arm, standsede ved Trevinklen med
Bøgerne og saa paa de uforstaaelige Ord og
uforstaaelige Titler, og de tunge
Kalveskinds-bind, der var hvidgule i Randene.
Forsigtigt gik hun i sine låve Sko med
Silkevisker henover Parketgulvet og standsede
lige ved Husbondens Plads; ung var hun,
fin og blufærdig under Prangerens hede
Blik; Trøjens svære Skød faldt stivt om
de smalle Lænder, Haaret laa glat under
Linet og Øjnene skjalv, idet hun pludselig
forsagt saa ned mod Gulvets Træfliser. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
