Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Portrætgalleriet paa Stensgaardholm. Af Esther Noach. Tegninger af Ebbe Fog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portrætgalleriet paa St en sga ardholm
skaber et Menneske og efterlader et Ansigt i
Tiden?
Svaret blev givet en Foraarsdag i 1945,
da en Fangetransport kom til Hovedstaden
fra Neuengamme. Et blegt, udtæret
Ansigt stirrede fra et Kupevindue for i den
ventende Skare at se en andens Ansigt; og
Blikket gled fra Moderens hærgede Træk
ud mod den By, der ventede solblank og
bevæget med en stilfærdig Velkomst. Hans
Pande havde faaet Steen Balle Høeg’s
benede Stejlhed i Lidelsens Uvished, hans
Blik bar Olof Høeg’s Længsel efter et frit og
hjælpsomt Folk, som han havde været med
til at give Friheden, skønt han selv maatte
staa udenfor. Hans Skæbne var beseglet.
Men ogsaa Biskoppens Gethsemaneblik
gennemtrængte fra hans Øjne de Mennesker,
han mødte. Ingen Maler kom til at male
hans Ansigt; hans Eftermæle blev kun et
Fotografi, der ikke kendtes kunstnerisk nok
til at indlemmes i den gamle Ahnerække.
Men hans Urne blev nedsat i et større og
varigere Galleri. En Fakkel brænder ved
hans Grav i enkelte Høj tidsstunder, dens
Lys flakker i Foraarets fine Skumring og
belyser hans Navn, mens smaa Børn
betragter det og fremmede blotter Hovedet,
idet de gaar forbi. Og de, der ynker den
Døde, synes ikke at forstaa, at han netop
fuldbyrdede det Formaal, Livet havde
givet ham, og at han skabte sin Slægt paany
— en Slægt, der aldrig uddør, men skabes
paany ved den Modstand, den enkelte
møder, ikke ved den Medgang, man vil
tage Patent paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
