Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Teatersæsonen i København 1947—48. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæsonen i København i g 4 7—4 8
Ingeborg Brams og Poul Reumert i »Fruentimmerskolen».
— sluttede med et Geysirudbrud, en uventet
Følelseseruption. Paa den nordiske
Teaterkongres i Maj 1948 var arrangeret den
sædvanlige Debat om Teatret og Teaterkritikken.
Ingen ventede sig noget nyt af en saadan
Diskussion, og noget nyt skete der heller ikke,
selv om der skete noget: to Skuespillere,
Bendt Rothe og Peter Nielsen, vendte sig
pludselig med Iagosk tungefærdige
Insinuationer mod Kritikeren Fred. Schyberg og
bragte Debatten i Niveau med en
Generalforsamling i et Skuespillerforbund, derved
forhindrende enhver saglig Drøftelse. Dueller
af denne Art er Trivialiteter i Teaterhistorien,
og allerede Lessing har taget fuldgyldig
Stilling til Forholdet mellem Skuespiller og
Kritiker. Men ønsker man et aktuelt
Supplement til Hamburgische Dramaturgie, kan
man slaa op i Politiken den 29/5-48, hvor
Bendt Rothe offentliggør et aabent Brev, som
Schyberg svarer paa med sagtmodig Humor.
Humoren er maaske det Træk i sin
Kritiker-Personlighed, som Dr. Schyberg har haft
vanskeligst ved at rendyrke. Det er først i de
senere Aar kommet til at klinge med i den
Symfoni af stringent Klarhed, faglig Viden,
Rollefantasi, Instinkt for Dramatik og
personlig Opfattelse, som udmærker hans
Teaterartikler. Først og fremmest er han
Alvorsmand. Han tager Teater alvorligt. Det kan
lyde mærkeligt at skulle sige det om en
Teateranmelder. Men nogle Kritikere skriver af
Foragt, og endnu flere ved Tilfældighedernes
Spil. Schyberg viser efter snart tyve Aars
Virksomhed samme intense Oplagthed som
den, man husker fra sine egne første
brændende Møder med Teatret. I hvert Fald, naar
det drejer sig om godt Teater. Teater
inspirerer ham som vilde Roser en Lyriker. Han
er blevet dansk Teater en uforlignelig
Mod-og Medspiller, dette sjældne: en aktiv Kritiker.
Selvfølgelig følger der Scener i Kølvandet paa
en saadan Kritiker —• à la den ovennævnte
Teaterdebat: Følelsesudbrud, Skuffekomedie,
Oprigtighed og ømme Nerver i pële-mële,
Kvindenegle i Ansigtet, lynende Øjekast,
caligulask Ironi og ølbasdyb brav Forargelse,
Scener, som unddrager sig en kritisk
Vurdering omtrent som de første Stumfilm. Men
naar de er glemt, staar den kritiske Indsats
uantastet tilbage. Schyberg har genspejlet
dansk Teater i sin Kritik — Eftertiden vil
gaa til ham, selvom nok saa smukke Pander
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
