Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Cyklen. Af Knud Sønderby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C y klen
Af Knud Sønderby
ORLEDEN var jeg nede i Kælderen for
at hente Cyklen frem og der stod den. Jeg
fik den ud til Solskinnet og
Kastanieknopperne for at trække den til
Cykle-smeden. Flad i Ringene var den, støvet
og snavset, men den havde det samme
velkendte Udtryk som altid, trofast og
taalmodig som en Hest, villig til at gøre
sit yderste. Alle mine Cykler har haft det
Udtryk og det fyldte mig pludselig med
Ømhed at tænke paa dem.
De første Cykleture! Min Far besteg sin
Ganger bagfra ad listige Omveje over en
Hønsepind efter først at have hinket den i
Gang paa et Stykke Vej, der var udset som
særlig velegnet. Han havde Gamacher paa
Benene og en særlig Kasket til Cyklebrug.
Min Mor havde stor Hat med Slør ned om
Hagen, Kædekasse med Celluloid og kulørt
Cyklenet om Baghjulet, hvor den lange
Kjole flagrede i Blæsten. Det tog Tid
altsammen, men langt om længe kom man da
afsted. Og saa kom man vel nok! Det var
den første Cykle, helt ny, og alle kunde se,
hvor man kom kørende paa den. Der var
rød Sodavand i Fars Cyklekurv, ud i den
vide Verden, der laa aaben og solbeskinnet,
tusind Oplevelser, man fik Fodtøjet af og
soppede i det lunkne Vand, til man blev øm
i Fødderne af Bølgeslagsgrillerne i
Sandbunden, man lavede Skibe af Marehalm og
der var Sand paa Sodavandsflaskens
Mundstykke, og Tungen blev suget saa langt ned
i Flasken at det smeldede, naar man endelig
fik den halet til sig igen. Uforglemmelige
Cykleture paa Sommerdage uden Ende. Jeg
har senere regnet ud at det sikkert blot har
været i min Fars Middagspause vi kørte, at
der ikke var mere end tre Kilometer til
Maalet for vores Udflugt, som dengang
syntes milevidt borte. Men Barndommen
er lutter Aandsfraværelse, et Liv udenfor
Tid og Sted, hvor alting udregnes ikke
efter Timer og Vejlængder, men efter
Oplevelser. Jeg vilde ikke kunne finde den Vej
igen. Jeg vilde ikke kunne genkende den,
hvis jeg fandt den, for jeg genkender ikke
paa den Maade mere. Et Sted var dér hvor
vi skulde hen, hvor vi var der, hvor de
andre stod af Cyklerne og sagde, at »nu er
vi her», et Sted som voksede med alle
eventyrlige Muligheder, saa snart de Ord var
blevet sagt. Og Turen til dér hvor vi »var
der» havde ogsaa helt andre
Kendings-mærker end man nu vilde bruge. Der var
dér med Træet, som man havde set en Dreng
klatre i, der var dér med Geden og der med
den gale Månd, der var dér med Pletten
med noget mørkt Sand, og der var dér med
Muldvarpen. Man finder et Sted med et
Hul ned i Jorden. Et Hul til en Muldvarp!
Og man ligger med Næsen ved Hullet og
kigger ind i Klodens Indre, pirker derned
med en Pind, prøver Virkningen af at sende
en Spytklat og nogle Draaber Sodavand
derned. Et Minut formodentlig, medens Ens
Forældre benyttede Lejligheden til at pudse
Næse eller stramme Sløret, men saa intens
i sin Opleven for den der laa ved Hullet
og gisnede om Muldvarpe, at dette Minut
rev Tidens Sammenhæng i Stykker, blev
til Øjeblikke af evig Aandsfraværelse, lod
en ny Tid begynde og blev Milepæl paa en
Vejlængde. Saadan er det at Børns Dag
bliver lang.
Man har cyklet omtrent saa længe man
kan huske. Først paa Cykler man laante og
som var alt for store til En og saa paa dem
man selv fik. Flere Cykler i Aarenes Løb,
Cykler som man altid kunde genkende mel-
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
