Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Det romantiske Kullen. Af Louis Bobé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louis Bobé
Heinrich Ernst Schimmelmann.
der samtidigt med Ewald i Rungsted har
lovsunget Havet som en Livets Kilde,
Glædens Moder.
Den tidligste af Stolbergs klangfulde,
friske Sange til Øresunds Pris er hans i sin
Tid saa berømte Ode »Hellebeck, eine
seeländische Gegend», skrevet i Sommeren
1776 og tilegnet Ernst og Emilie
Schimmelmann. Digteren vandrer ved Stranden i
den synkende Aftensol over Kullens Fjelde
og genkalder i Erindringen de Samtaler,
han har ført med sine Venner om Ossians
Kvad. Han genfortæller dets tredje Sang, der
handler om Herren af Morvan ved
Sjællands Kyst, Fingal, som gæster sin Fjende,
den grumme Starno i dennes øde Bo ved
Foden af Kullens højeste Klippe. Starno
lægger Snarer for Fingal ved at tilbyde ham
sin Datter Agandecca til Ægte. Hun røber
Faderens Anslag mod Fingal, der raadslaar
med hende om at flygte. Starno stævner de
Elskende for sig under Skin af at han
billiger deres Forening, og dræber Datteren.
Fingal anretter et Blodbad paa Lochlins
Krigere og fører Agandeccas Lig med sig
over til Morvans grønnende Kyst. Ved
hendes Gravhøj lejrer Stolberg sig med
Ernst og Emilie Schimmelmann og
paakalder Ossians Harpe, der genlyder af den
yndige Konas Stemme og den milde
Mal-vinas blide Tale.
Paa en Udflugt til Kullen, i August Aaret
efter Odens Tilblivelse — sammen med de
førnævnte og sine Søskende Grev Christian
med dennes Hustru, Louise, Søster til
Statsminister Christian Reventlow, Komtesserne
Catharine og Augusta — indhuggede F. L.
Stolberg Emilie Schimmelmanns Navn i en
Klippevæg. »I Kullens Dale skygger og
modnes det ganske som paa Sjælland,
bemærker han, Pigerne er meget smukke, ned
til Hofterne ofte i Chemise, med hvide
Tørklæder bundne omkring Hovedet.»
Stolbergs Forelskelse i Vennens Hustru er
præget af stille Resignation. Emilie
Schimmelmanns Livsdag blev kun kort, som den
danske Majdag saa skær og saa flygtig.
Landets Arveonde, Brystsygen, lagde hende
i Februar 1780 med 27 Aar i Graven.
Støtten ved Emiliekilden tæt ved
Klampenborg med dens rørende Indskrift, der
genspejler en længstforsvunden Tids
Følelsesliv, vidner endnu om Sorgen og Savnet
hun efterlod. Fritz Stolberg bevarede
hendes Minde med stor Trofasthed.
Den næste Beretning om et Besøg paa
Kullen foreligger i et Brev fra Charlotte
Schimmelmann til Grevinde Louise
Stolberg, nedskrevet 7. August 1784:
Ernst og jeg har tilbragt en hel Dag paa
Kullen, en Dag, jeg aldrig vil forglemme.
Vejret var saa smukt, som tænkes kunde
og syntes at tilsmile denne Udflugt.
Sejladsen fra Hellebæk i Morgenstunden var
ligesaa behagelig som gunstig. I vor lille,
beskedne Baad mødte vi en russisk Flaade,
der Dagen tilforn havde ligget for Anker
ved Hellebæk. De majestætiske Sejlere
udfoldede just deres Sejl, ret som om dette
prægtige Skue ogsaa havde været bestemt
for os. Vi landede ved en lille Landsby
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
