Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Det romantiske Kullen. Af Louis Bobé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louis Bobé
Friederike Brun.
Hellebæk i en stor Fiskerbaad og landede i
Viken. Her lejede de tre Postvogne, der
kørte dem til Kullen, og som de beholdt i
de tre Dage, de var indlogeret paa
Kulla-gaard, hvilket kostede i alt 11 Rigsdaler.
Bønderne, der ejede Vognene, maatte
holde sig selv med Kost og sørge for Foder
til Hestene. Under deres Ophold her
arbejdede de for den daværende
For-pagterske af Kullagaarden. Betalingen for
Kost og Logis udgjorde for syv Personer
kun 4 Rdl. Værtinden bad om at faa Beløbet
udbetalt i Sølv, i »hvide Penge», da Sverige
var oversvømmet med Papir.
Bonstetten fandt, at de skaanske
Kvinder havde noget urbant i deres Optræden
og Udtryksmaade. Hvis man hensatte
disse Bønderpiger i et godt
Hovedstadsselskab, vilde man beundre deres »bonne
grace» i alt hvad de foretog sig og sagde.
En Datter af Værtinden, en ung Enke,
kom i Besøg hos sin Moder. Det var en
Lørdag, og hun var i Søndagstøj af sort
Kamelot. Hendes Dragt var ikke
paafaldende, et Liv med ret vide Ærmer og
Kjolen af samme Farve. Det hvide Hoved-
lin klædte hende, som alle skaanske
Kvinder, vakkert.
I sin 1826 fremkomne Bog »La
Scandi-navie et les Alpes» anstiller Bonstetten
Sammenligninger mellem det nordiske
Klippelandskab og Alpeverdenens Sceneri. Det
lille Skrift er en Omarbejdelse af hans i
»Neue Schriften» meddelte Indtryk fra
KuUen, »dette lille, saa underfulde Land».
Ved det første Møde med svenske
Bønder lagde han Mærke til deres høje og
slanke Skikkelser og deres behagelige og
intelligente Væsen i Modsætning til de
danske lavstammede Bønder, som man, til
Trods for deres bedre Opdragelse, let kunde
holde for at være noget enfoldige, hvad der
dog ikke var Tilfældet. Bonstetten havde
aldrig før truffet saa smaatærende
Mennesker som de svenske Jordbrugere, hvorimod
de danske var de mest velnærede paa hele
Jorden, eftersom de om Sommeren holdt
syv Maaltider daglig med Kød og dertil
01, og aldrig drak Vand, som de Svenske
nøjedes med. I Kroen i Höganäs spiste
Arbejderne til Middag kun noget Kød og
et lille Stykke Brød. Bøndernes smalle
og langlige, smaa Stuer var godt møblerede
og viste kun yderst sjældent Spor af
Urenlighed. Gulvene i de Stuer, Bonstetten
og hans Rejsefæller indehavde, var strøet
med Sand og fyldt af Duften fra
sønder-plukkede Enebærkviste som, naar man
traadte paa dem, udsendte en sund og
tillige behagelig Lugt.
I Kullagaarden troede Bonstetten sig
hensat til Noaks Ark. Paa den store
Gaards-plads løb Mennesker, Heste, Køer, Tyre,
Svin, Faar, Høns, Katte, Hunde, Gæs og
Ænder rundt mellem hverandre. I Mölle
saa han Dansepladsen, indhegnet af en
Jordvold, hvorfra Forældrene var Vidne
til de Unges Dans og Børnenes Leg.
Et særligt Kapitel i Bonstettens Skrift
omhandler Kullens Fyr, der dengang bestod
i en Stenkumme, fyldt med Kul, hvis Ild
holdtes vedlige af de stadigt skiftende
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
