Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Den italienske komedie. Af Torben Krogh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torben
Krogh
er havnet her i landet, vides ikke med
bestemthed. Men den sandsynligste
forklaring er vel nok den, at den er bragt hertil
af Tessin, der efter sit Pariserophold blev
gesandt i Danmark.
For nu at forstaa de billeder, der her er
gengivet, vil det være nødvendigt at give
nogle orienterende oplysninger om den
italienske maskekomedies stilling i Frankrig.
Henrik III havde i Venedig set det 16
aarh.’s berømteste commedia dell’arte-trup,
»I Gelosi», og han blev saa begejstret for de
fremragende italienske skuespillere, at han
i 1577 kaldte dem til Frankrig, hvor de
baade i stænderforsamlingens sal i Blois og
i Hotel de Bourbon i Paris gjorde enorm
lykke. En række af billederne i
Fossard-samlingen i Stockholm bestaar netop i følge
titelbladet af »Fragments des Premieres
commedies Italiennes qui ont esté
repre-sentees en France sous le regne de Henry
3», og Beijer mener da ogsaa, at de højst
livlige scener, der er gengivet paa de smukt
udførte træsnit, maa henføres til »I
Gelosi»-truppens forestillinger, hvad der straks sikrer
disse billeder en usædvanlig teaterhistorisk
interesse. Vi ser de fremtrædende
maskefigurer, og da først og fremmest Harlekin
med sin sorte maske og sin pjaltede dragt
og Pantalon med sin kalot, sin kappe og sit
karakteristiske skæg, i en række ikke altid
lige anstændige situationer, der tydeligt
viser det sprudlende liv og den overdaadige
spilleglæde, som italienerne udfoldede paa
scenen.
I løbet af det 17 aarh. fik maskekomedien
mere og mere fodfæste i Frankrig. I 1645
møder vi saaledes en ganske fortræffelig
trup, som vakte vild begejstring ved
Ludvig XIII’s hof. Den blev ledet av Giuseppe
Bianchi, der paa scenen viste sig som il
Capitan Sparvento, den brovtende og
stortalende officer, og blandt dens øvrige
medlemmer er der særlig grund til at nævne
den geniale Scaramouche-fremstiller,
Ti-berio Fiorelli, som Moliére betragtede som
sin store og uforlignelige læremester. I
begyndelsen af 1660erne gjorde endelig
Ludvig XIV, scenekunstens grandiose
protektor, den italienske komedie til en fast
institution i Paris. Den udm&rkede trup, han
havde engageret, fik overladt kardinal
Richelieus gamle teater i Palais Royal,
hvor den i en periode spillede vekselvis
sammen med Moliére og hans selskab.
Endelig i 1680 rykkede italienerne ind i det
ældste teater i Paris, Hotel de Bourgogne,
hvor de havde til huse indtil deres afsked
i 1697.
De stærkt forgudede
maskekomedieskuespillere gav til at begynde med deres
i regelen improviserede komedier paa
italiensk, men efterhaanden lærte de at
udtrykke sig paa en mærkelig blanding af
fransk og italiensk, en blanding som for
pariserne kun var en charme mere. At man
iøvrigt satte det »italienske teater» højt i
kunstnerisk henseende, derom vidner den
omstændighed tydeligt, at en række
betydelige franske forfattere gav sig til at
forsyne truppen med repertoire, deriblandt
Nolant de Fatouville, Dufresny og Moliéres
højtbegavede efterfølger som teaterskribent,
Jean François Regnard, som ogsaa skrev
adskillige virkningsfulde komedier til
Théå-tre Français.
En del af de komedier, som de italienske
aktører udførte i Hotel de Bourgogne i
perioden fra 1682 til deres afsked, findes i
den berømte samling »Le Théåtre Italien»,
udgivet af truppens Harlekinfremstiller
Evariste Gherardi, — et værk, der har
været inspirationskilde for adskillige
dramatikere, deriblandt ogsaa Holberg. Formen i
disse stærkt farceprægede skuespil er højst
forskellig. Nogle fremtræder som
velbyggede, regelrette komedier, medens andre
nærmest bestaar af forskellige optrin, der er
kædet sammen paa en meget løs maade eller
som overhovedet ingen sammenhæng har.
Først og fremmest bestræber forfatterne
sig paa at give skuespillerne lejlighed til at
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
