- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
419

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Boswells »private papirer» og Samuel Johnson-forskningen i nye amerikanske udgaver. Af Esther Noach - Samtale med Rousseau. Af James Boswell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samtale med Rousseau

mildhed, hans Verdensvæsen hindrede ham
i at finde et fast Punkt i Tilværelsen;
Johnson blev for ham det faste Punkt ved sin
moralske Vægt, men dog et glippende Punkt.
Boswells Frivolitet overfor Rousseau er lige
saa ægte som hans Langfredagsandagt flere
Aar igennem sammen med Johnson. Han
lider alle de Nederlag, der mindre følger af en
slåp Karakter end af en lidelsesfuld Kamp
for at finde et Staasted, en entydig og klar
Personlighed. Men han aner, at hans
Alsidighed ved at mindskes ogsaa vil mindske hans
egentlige Evne — at være i Kontakt med alt
det, han er saa velegnet til at kapere, alle
Yderlighederne, hele Skalaen mellem
Livsnydelse og Forsagelse. Som Marcel Proust er
han grebet af et Begær efter at fastholde en
Epoke, som er ved at svinde, fastholde den
gennem intim og stoisk Flid ved at skildre
dens endnu levende eller døende Mennesker;
det er en Besættelse, der maa have Udløsning.
Mens hans Hovedværk gaar sin Sejersgang
gennem et Par Aarhundreder og skaber
andres Ry, sætter han sit eget Ry til, saa Macaulay
i sit berømte Essay kunde sige om ham, at
han var »servil og fræk, overfladisk og
smaalig, bigot og fordrukken»! Om ham passer
tværtimod Aldous Huxleys Karakteristik, at
man kun kan vente det oprindelige og originale

hos den, der ikke liar været »udsat» for ell
højere Uddannelses Tørlægning af Talentet.
Var det sket, vilde vi have haft et tidstypisk
og pedantisk Værk om Johnson og ikke et
levende Skrift, der lever lige saa friskt som en
Dagbladartikel af i Dag.

I hans Private Papirer finder man en
Sætning, der i eet Glimt giver hans
Personligheds inderste Mening, udtrykt med en let og
spøgende Metafor, men ogsaa med en
Filosofs hele Intensitet. Der staar: »Jeg bryder
mig kun om at leve, saa længe jeg kan
’record’ (gengive), hvad jeg ser, da det er
meningsløst at have mere Korn staaende paa
Marken, end man kan høste. Ja, hvad Nytte
er det til, hvis det ikke kan høstes!« Maaske er
det for dristigt at sige, som Prof. Krutch, at
Johnson kun skrev for at leve, mens Boswell
levede for at skrive. Om Johnson kan det
muligvis ikke siges, men hvad Boswell
angaar, er det den nøgne Sandhed. Og det giver
ham som Skribent et etisk Maal, han helt
naaede at indfri. Der er derfor en vis
Retfærdighed i, at man ikke læser Johnson mere
(trods hans Betydning i sin Tid), men stadig
og i al Fremtid vil læse Boswell. Og alene
dette skulde være nok til at afgøre Boswells
fremragende Position Side om Side med Dr.
Samuel Johnson.

Samtale med Rousseau

Af James Boswell

! AN DAG 3. DECEMBER. Lige
siden jeg rejste fra England, har det været
mit mest brændende ønske at opnå
Rousseaus bekendtskab og — om muligt — hans
agtelse. Det blev mig fortalt, at han boede
i et vildt dalstrøg ca. fem mil fra Neuf-

chatel. Tidligt i morges tog jeg dertil,
ridende på en lille hest og med en Reysesac,
der indeholdt nogle skjorter . . .

Efter ankomsten til Mötiers gik jeg i
ensomhed en lang tur for at forberede mig
på denne store samtale. Tankefuldt vand-

James Boswell, der er berömt for sin biografi The life of Samuel Johnson, skrev fra sit
syttende år interviews, idet han hjemme i Skotland begyndte at optegne sine samtaler med sin
landsmand David Hume. Som ung jurist besögte Boswell på sin rejse i Schweitz den 52-årige
Jean-Jacques Rousseau og tilbragte en fjorten-dages tid i hans nærhed og plagede ham med sine
daglige besøg. Disse samtaler med Rousseau, der fandt sted i 1764, blev först fremdraget fra Boswells
private papirer og offentliggjort i Amerika i 1947. Med ejerens, oberst Ralph H. Ishams tilladelse
offentliggöres dette uddrag af »Dialogue with Rousseau» med eneret for Ord och Bild.

419

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 10 18:48:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1949/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free