Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Samtale med Rousseau. Af James Boswell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
James B o s w e L i
i går?» Rousseau: »Å, lad os ikke snakke om
det.» Han var i usædvanligt muntert lune
som den, der glæder sig til middagen, hvis
man da ikke skal vente for længe. Sund
appetit giver hele kroppen munterhed og
styrke. Jeg sagde til ham: »De taler
intetsteds om et barns pligter overfor dets
forældre. Man hører jo slet intet om Emiles
fader.» Rousseau: »Jamen han havde ingen
fader. Han eksisterer slet ikke.» Det er
virkelig en skam, at M. Rousseau ikke har
gjort noget ud af forholdet mellem forældre
og børn. Det er et vigtigt og et vanskeligt
spørgsmål og fortjener at blive behandlet
indgående af denne vismand med den klare
forstand og sin forfinede sjæl . . .
Jeg havde i mellemtiden ladet, som om
jeg hjalp Mademoiselle med at tilberede
suppen. Vi spiste i køkkenet, der var
nydeligt holdt. Der var noget særdeles
behageligt ved hele denne scene. Her så man
Rousseau i al sin simpelhed, klædt i den armenske
dragt, som jeg vist før har bmtalt. Hans
lange mørke klædning og nathuen fik ham
til at se helt rask og naturlig ud. Middagen
bestod af følgende: i. En tallerken
udmærket suppe. 2. Suppekødet, der bestod af
okse- og kalvekød. 3. Kål, turnips og
karotter. 4. Koldt flæsk. 5. Nedsaltet ørred, som
han kaldte tunge. 6. En lille ret af et eller
andet, som jeg ikke erindrer mig. Desserten
bestod af Pærer og kastanjer. Dertil fik
vi rødvin og hvidvin. Det var et ganske
enkelt og godt måltid, og vi indtog det med
velbehag, uden ceremonier. Dog forglemte
jeg af og til mig selv og blev formel i min
væremåde: »Min herre, må jeg række Dem
noget?» Rousseau: »Nej tak, jeg kan selv
tage det.» Eller: »Må jeg forsyne mig endnu
en gang af denne ret?» Rousseau: »Ja, hvis
Deres arm er lang nok. En månd påtager
sig ofte værtspligter af ren og skær
forfængelighed. Formelle skikke kommer af, at det
ikke må glemmes, hvem der er herre i huset.
Men jeg foretrækker, at enhver føler sig
som sin egen herre, og at ingen skal påtage
sig værtens rolle. Lad enhver spise det, han
synes om; er der nok af det, kan han selv
tage det. Er der ikke nok, må han være det
foruden. Her ser De mønstret på sand
gæstfrihed.» Boswell: »I England er det helt
anderledes. Det er slet ikke meningen, at
man skal føie sig ubesværet. Alle sidder
stive og tavse, for at man skal få respekt
for dem.» Rousseau-: »I Frankrig pålægger
man sig ingen dysterhed og tvang.
Tværtimod er der en tilbøjelighed til at indtage
en udfordrende fri holdning selv mellem
fine folk, som om de vilde sige: ’Vi er så
sandelig ikke bange for at miste vor
værdighed.’ Jeg finder det en mere forfinet
form for selvrespekt.» Boswell: »Men De
holder vel alligevel på, at man skal
respektere Dem?» Rousseau: »Ja, jeg indrømmer,
at jeg gerne vil respekteres, men kun hvor
det gælder vigtigere ting.» Boswell: »De
er så ligetil. Jeg ventede at finde en helt
anden: Den store Rousseau. Men De
ser ikke Dem selv i det lys, vi andre
ser Dem i. Jeg havde bestemt regnet
med at finde Dem siddende på en trone
og udtale Dem med alvor og autoritet.»
Rousseau: »Jeg? Skulde jeg tale som et
orakel! Ha! Ha! Ha!»
Boswell: »I går tænkte jeg på at bede
Dem om noget — at De vilde udstyre mig
med akkreditiver som Deres ambassadør
på Korsika. Vil De udnævne mig til
excellence? Trænger De ikke til en
ambassadør? Jeg tilbyder straks min tjeneste: Mr.
Boswell, ekstraordinær ambassadør for M.
Rousseau på øen Korsika.» Rousseau: »Vil
De ikke hellere være konge af Korsika?»
Boswell: »Sandelig! Jeg konge! Ha! Ha! Jeg
tror, det overstiger mine evner; (med et
dybt buk) ikke desto mindre kan jeg nu
sige: ’Jeg har afslået en trone’.» Rousseau:
»Kan De lide katte?» Boswell: »Nej.»
Rousseau: »Det var jeg sikker på, De ikke kunde.
Det er en prøve, jeg stiller alle mænd på for
at se, om de har despotisk instinkt. Sådanne
mænd kan nemlig ikke lide katte, fordi kat-
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
