- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
461

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Andre Stemmer. Af Michael Tejn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andre S t e m m e r

Af Michael Tejn

ånge mener nu at vide, at
Aarsagerne til de sidste Aarhundreders talløse
forjættede Velsignelsers lige saa mange
Forbandelser i Virkeliggørelsen er at finde
i fejle Anvendelser af Stoffet, altsaa saa at
sige i en Mangel, en Efterladenhed for ikke
at sige en Forbryderiskhed i Forvaltningen.
Og de kan vel have Ret efter deres. Mens
andre og færre, men som oftest Folk, der
siger deres Ord med indtrængende
Inderlighed, mener at vide, at Fejlen er at søge i
Grundsynet paa Mennesket og dets Lod.

Blandt disse sidste løfter to markante
Skikkelser sig op i de senere Decenniers
Danskhed: Harald Kidde og Johan Johansen.
Den første med Styrken i sin
symbolska-bende, næsten visionære Evne og poetiske
Strøm, men ogsaa med Svagheden i sin
Kunnen som Stemningsforfører. Den anden
med Fortrinnet i Karskhed og Redelighed
som Anskuer og i en Inspiration, der har
faaet Bevidsthedskvalitet, mens det man
nok flest vilde kalde Ulemperne hos ham,
er at finde i stærke, antagelig fuldt
bevidste Krav om en medarbejdende Holdning
hos Læseren og i en Sprogets Knudrethed.

Som et anende Udgangspunkt for disse to
Skribenter, kun varsomt tilnærmet, ingen
Steder direkte sagt, staar Thomas a
Kempis’: Kun faa ved, hvad Sjælen lider. I en
endnu blindt lykkesøgende og paa trods
af alle Nederlag og al Fallit endnu
lykketroende Verden er for dem en Hjerternes
Stivnen indtil Ufølsomhed, en Sjælenes
Forstening og en til Bunds gennemført
Spaltning mellem Sjæl og Bevidsthed deres

Samtids mest karakteristiske Træk. Og
for begge bliver en Anskuen af den
forstenede Verdensdrøm, et Opgør paa Liv og
Død med det døde og dødbringende
Aleksander-Syn af den udvendige Verdens
Erobring, en Erkendelse af de tidsbundne
Vilkaar og Redebonheden, endog Viljen til

Fortvivlelsen, det ene Fornødne.

*



Klart og utvetydigt udtrykker Johan
Johansen dette fælles Grundsyn, naar han
i sit første Skrift: Ved Lykke-Pers Grav
siger følgende: »Efterhaanden som Troen
paa Verden og Goderne som det
selvfølgeligt reelle er blevet solid og uflyttelig, er
Verden gaaet i Stykker og Goderne blevet
forflygtiget... Jo mere ømtaaleligt man
har stridt for sit Selv og for Oplevelsen af
den puré Livsnydelse, desto haardere er
man blevet krænket af Menneskeforagten
og tvunget til at forsage ... Jo mere
lidenskabeligt man har stræbt mod
Selvbevarelsen, desto grusommere er man blevet mødt
med Drab og Ødelæggelse.»

Her er Kærnesynet, der kan være
Inspirationen for Johan Johansens Gennemgang
af to klart optrukne Hovedlinjer i nærved
halvandet Aarhundredes danske Litteratur,
begge gamle Forekomster paa dansk Jord:
Folke-Eventyret om Sølle-Per (Fortællingen
om »Guldhovedet») og det om Lykke-Per.

Det klassiske Udtryk for det sidste Motiv
er Oehlenschlägers Aladdin, der
repræsenterer Det Udvendige og Letvundne,
Snargevinsten. Fra denne »Gudernes Yndling

461

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 10 18:48:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1949/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free