- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
463

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Andre Stemmer. Af Michael Tejn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andre S t e m m e r

strenge Pietist Eberhard Sebastian Baden,
drager nu nordpaa for at finde hende og
føre hende frelst tilbage. Det første lykkes,
det andet ikke. Han finder hende, men af
den tro skyldige, elskede Lillesøster er
ingenting længere levnet. Efter svære Kampe
ser han det som Guds Vilje med ham selv,
at han skal blive i det berygtede Hus og
frelse dets Beboere. Der fødes nu en Dreng
i dette Hus, han faar Navnet Clemens Bek.
Dette er Helten. »Gudsknægten» tager sig
af hans Opdragelse, indtil han dør,
umiddelbart efter Afslutningen paa Drengens
Skoleuddannelse, og efter at den sidste af
Kvinderne paa hans Bøn har forladt Huset
i Strædet.

Drengen skal nu være Præst, Midlerne
er efterladt ham af den Afdøde, men
franarres ham, og hans spæde
Ungdoms-For-haabninger bryder ganske sammen, da han
ved den dæmoniske Kraft hos en
Ungdoms-forbindelse, Aladdin-Typen Adam
Colbjørnsen, tvinges bort fra den store By,
hvor de begge elsker den samme Kvinde,
til en 0 langt borte i Havet, hvor Clemens
Bek, Helten, nu gennem
femoghalvtresinds-tyve Aar forbliver som Pogelærer, uden
egentlig Embede, levende paa de stedlige,
hinanden afløsende Præsters Naade og
Barmhjertighed —• eller Ubarmhjertighed—
men som et levende Tegn i Øens faatallige
Befolkning.

Hele denne Fortælling berettes af
Clemens Bek selv paa hans Dødsleje, der
danner Rammen om Bogen.

*



Kidde har tre store Symboler: De sorte
Skove i Tysklands Hjerte, den europæiske,
strenge og dog saa givende, aandeligt og
materielt givende Fortid, der nu svigtes
og forlades til Fordel for Skøgernes Hus i
Pistolstræde i Storbyen, de vellystige
»hængende Haver», Aladdin-Drømmens
Realisation, Verdensbordellet. Og som et tredje

genialt valgt Tegn sætter Kidde Øen, Jorden
til alle Sider indkreset af det ukendte,
uudforskelige Hav, af Verdensrummet,
knugende formet af Bjergene og Ørkenen, mens
Menneskeynglen, klemt inde mellem disse
golde Steder, jager sig og sine
Medskabninger Døden til.

Ved Eberhard Sebastian Badens Afrejse
fra Hjemmet sydpaa synes Kidde at
opstille Muligheden for en banalt-lykkelig
Udgang paa sit Drama, naar han skriver,
at »alt skulde hilse Søsteren fortroligt og
kendt, den Dag de vendte tilbage, og han
aabnede Barndommens Dør for hende . . .»
Men gennem det følgende viser dette Haab
sig forgæves. Kidde ved, at fra Skøgernes
Hus i den store By var og er ingen
Tilbagevenden mulig. Han ved, at fra
Verdensbordellet, fra disse Aarhundreders falske
Voksen-Verden med den tætte Atmosfære
af aandelig Utugt gaar Udvejen ikke
tilbage til Menneskehedens Barndom med
dens Skat af oprindelig Troskyldighed.
(Mange Steder hos baade Kunstnere og
Profeter i Dag ses denne naivt arkaistiske
Tro og Stræben, der grelt afslører sin egen
Forgæveshed.)

Og Kidde skriver senere om
»Gudsknægten»: »... han opgav det Hele, gav hendes og
sit Liv og evige Frelse over i Herrens
Hænder, bøjede sit Hoved og blev i Skøgernes
Hus ...» Dette er det andet af to centrale
Problemer, Kidde i sin Bogs første Del
tager det eneste mandige og sanddru
Standpunkt til. Han ved ogsaa, at nogen Flugt
for den Enkelte ikke er mulig. Som Johan
Johansen ser han, at vi vel maa erkende
Vilkaarene, men blive inden for deres
Rammer, hvor dybt bitre de end er, og alene
indefra arbejde os ud af dem. Gud maa saa
raade for Verden, Ansvaret for den er hans.
Men for den Enkelte er Ansvaret den
Enkeltes. Det skal nævnes, at begge Skribenter
i et Glimt og et flygtigt Rids tegner de to
store Yderpunkt-Skikkelser fra det forladte
Aarhundrede: Napoleon, Kejseren, og Søren

463

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 10 18:48:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1949/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free