Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Et talent med tre hoveder. Af Otto Gelsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et talent med tr e hov eder
Urskov med tapirer.
»Hvis man skal forestille sig paradiset,»
skrev Scherfig engång, »kommer det til at
ligne jorden indtil forveksling. Alle de
billeder, som mennesker i årtusinder har målet
af de saliges enge, viser os dejlige jordiske
landskaber og haver. Vi lever på en
vel-signet planet, der er fuld af rigdom og
mærkelige skønheder. Desværre lever vi her
for kort så vi kun kan opleve en
forsvin-dende lille del af denne klodes
vidunderlighed. Og desværre har en lille gruppe
mennesker erobret sig et monopol på jordens
rigdom og skønhed og har spærret det store
flertal ude.»
Men er der alligevel ikke en flugt fra
virkeligheden i Scherfigs eksotiske maleri?
Han vil ikke indrømme det. At male en
okapi kan næppe være mindre berettiget
end at male en ged eller ko. Det ene motiv
er ikke mindre verdensfjernt end det andet.
Afrika er lige så virkelig som Fyn og
Nord-sjælland, og det behøver ikke at tydes som
virkelighedsflugt hvis man maler en savanne
i stedet for en kålmark. Scherfig har altid
syntes at maleriet var en munter og
beha-gelig beskæftigelse. Han har stor fornøjelse
af at male, og han synes det er godt dersom
noget af fornøjelsen bliver i billedet. Det
var hans yndlingsbeskæftigelse som barn
og det er det endnu. Og han mener at han
med god og rolig samvittighed kan hengive
sig til denne morskab, fordi han foruden
at være maler også er skribent og altså har
mulighed for at meddele sig direkte og tage
sit ståndpunkt og udtrykke sin mening.
Scherfig udfører sine överdådige
urskovs-billeder med en urmagers præcision i alle
detaljer. Han udpensler hvert blad og hver
tropefugl eller gekko. Denne realisme i
udførelsen bidrager kun til at trække
drøm-men nærmere som gennem en stærk kikkert.
Men når et konversationsleksikon
misfor-står hans teknik og kalder ham naivist,
pro-testerer han. Han maler ganske bevidst,
vælger og vrager som andre håndværkere,
der er ikke noget naivt ved det. Og en
fantast som tolderen Rousseau er han slet ikke.
Han maler aldrig efter model og har al-
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
