- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950 /
69

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den danske Junigrundlovs to Fædre. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den danske Junigrundlovs to F æ dr e

kommer frit og dog værdigt gaaende ind i
forsamlingen fra højre side, og mod ham
kommer Monrad fra venstre. Naar netop
disse to mænd er stillet sammen, er det
ikke blot, fordi de havde skrevet
grund-lovsudkastet i fællig, men især fordi de
var et hoved højere end alt folket, i denne
förbindelse end hele den øvrige anseelige
kres, den mest glimrende, nogen dansk
repræsentationssal har set. Orla Lehmann
ragede op over de andre ved sin sjæls
liden-skab og sin dristighed til at gaa föran,
Monrad ved sin begavelses omfång, sin
personligheds rigdom og de dybe aandelige anlæg.
Men beslægtede naturer var de ingenlunde,
selv om den nationalliberale aandsform
prægede dem begge med sin
ejendomme-lige blanding af aandsaristokrati, romantik
og verdensfjern idealisme. Orla Lehmann
staar i dag for os som en udpræget
aladdin-type, naturens muntre søn, lys og aaben;
Monrad er den mørke grubler, Nureddin,
med det tunge, splittede sind, der er saa
sprængfyldt af stærke indre modsætninger,
som han ingensinde lærte at beherske helt.

Hver for sig stammede disse enere i det
danske politiske liv fra udkanterne af
det gamle danske monarki, Lehmann fra
Holsten, Monrad fra Norge, men begge
følte de sig kærnedanske, danske i
guld-aldertidens romantiske farveskær, der
prægede al digtning fra disse dage. De stod
begge to, som de fleste af de
nationalliberale, paa grænsen mellem poesien og
politiken (ganske som Orla Lehmann’s ene
dattersøn Ove Röde et par
menneske-aldre senere). De blev politikere, fordi det
nu var tidens krav til de unge, i en anden
generation ville de maaske snarere være
blevet digtere. Fremfor nogen var de
stem-ningens mænd mere end handlingens. Deres
talekunst var blændende — og her slog
Orla Lehmann enhver sammenligning.
Ordets brug med mund og pen var for dem
begge en færdighed, de havde dyrket fra
ungdommen og vundet mesterskab i. Der

Orla Lehmann.

var dyb æstetisk nydelse med i spillet.
Demokratiets fødselstid i Danmark havde
et vist olympisk præg, der virker saa
dragende paa nutiden. Der var ligesom et
pust fra oldtidens Grækenland over den.
Karakteristisk for fyrrernes mænd var det
ogsaa, at de var smukke og statelige, viste
ædel værdighed i deres offentlige
fremtræ-den. Og oppe i denne olympiske luft
færde-des Lehmann og Monrad, som var netop de
udvalgte blandt Olympens guder. Der var
ingen over og ingen ved siden af dem. De
var Lehmann og Monrad — og dermed var
alt sagt.

* *

*



For sin samtid stod Orla Lehmann som
det egentlige frihedsideal, og denne stolte
skanse har han holdt i historien siden.
Uden at vakle gik han i fængsel for sin
liberale overbevisning. Han havde bejlet
til friheden fra de ganske unge aar, netop
som en forelsket ung månd, og til det sidste
blev han sin første kærlighed tro. Til hver
en tid ejede han den lykkelige gåve at kunne
gribe og udtrykke øjeblikkets stemning

69

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1950/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free