- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950 /
71

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den danske Junigrundlovs to Fædre. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den danske J un i gr u n dl o v s to F æ d r e

dem. Men ingen forstod saa straalende at
udmale som han. Alt, hvad der var af
adjektiver i det danske sprog, var hans
lydige tjenere og haandgangne mænd.
Hørup har karakteriseret ham som en
folketaler af den bedste og fineste art. Men
her laa ogsaa hans hovedstyrke. Praktisk
politiker, det saglige arbejdets månd var han
ikke — og i en debat var han ikke saa god,
som naar han var enetaler. En ordfører var
han, men trods alt ikke nogen fører, en
agitator og ikke en statsmand. Det er det
eftermæle, der sikkert vil holde sig længst.
Hans engång saa dominerende betydning
var derför næsten förbi med 1848, hans
personlige lykke ogsaa. Da han i i85o’erne
blev besværlig for dem, der da var de
ledende i dansk politik, sendte man ham
som amtmand til Vejle. Det var en slags
frivillig landflygtighed. Og som
landstings-mand i disse kedelige og døde aar med deres
evige vrøvl og kævl om helstatsforfatning
kontra junigrundlov og Ejderpolitik spillede
han ingen storpolitisk rolle. Uden t vi vi har
det været en träng tid for ham, der helst
skulle være i stormenes brændpunkt,
omkring hvem der stadig skulde ske noget. Da
afgørelsen i det nationale spørgsmaal
nær-mede sig i tredserne, mærkede man »hvor
han levede op igen», han kom selvsagt i
forgrunden som Ejderpolitikens egentlige
ophavsmand og store drivkraft. Fra folkelig
side fik han medbør, nu som i tidligere aar,
og som indenrigsminister drev han Hall og
Monrad frem til den skæbnesvangre
no-vemberforfatning, der kom til at koste
Danmark det nordlige Slesvig. Da
katastrofen var en kendsgerning, sänk glemselens
slør over Orla Lehmann. Det nye Landsting
efter den reviderede grundlov af 1866 talte
ham vel som medlem, men han var tavs og
ensom, en tragisk skygge fra fortiden. Nu
og da var det som vaagnede han op og tog
da førerskabet absolut i en eller anden sag.
Men kun for en kort stund. De sidste aar
var triste. Sygdom hærgede ham gang paa

gang. Han havde set sin Ejderpolitik bryde
sammen, og med den grundlaget for hele
hans politik fremover. Drømmenes tid var
förbi. Studenterskandinavismen, hvis
før-ende månd han var, havde opløst sig selv
som en straalende sæbeboble. Den sprang.
Endnu ikke treds aar gammel døde han.
Men før døden forbarmede sig over ham,
havde han oplevet Frankrigs nederlag, og
alle forhaabninger om en bedre tid for
Danmark, var dermed tilintetgjorte.
Prøj-sens sejr gav Orla Lehmann beviset for,
at hans politik — som nationalliberal politik
i det hele taget — havde været romantisk
fantasteri. »Da solen fra Austerlitz sluktes
ved Sedan, bøjede Orla Lehmann sit
trætte hoved, da brast hans hjerte», skrev
vennen fra de helt unge aar Carl Ploug. Det
glimrende festspil var til ende, dansk
politiks aladdinskikkelse gik ud af livet i 1870
som en nedbrudt og uendelig skuffet månd.
Det hele var før Lehmann’s død endt i en
dyb politisk tragedie. Han havde ønsket et
demokrati styret af »de begavede og
dan-nede» med »aand og indsigt» men han fik i
stedet at se, hvorledes »den plebejiske aands
onde instinkter» bredte sig. Det var saa
langtfra det, han havde drømt om, da han
førte junigrundloven i pennen, fuld af
for-trøstning, forvisset om, at nu kom der lys
og lykke over det Danmark, han elskede
over alt. Og som det store maal forskubbede
sig for hans »underdejlige øjne», for at
citere Hother Hage, saaledes forskubber sig
for os billedet af den unge, den straalende,
den radikale frihedskæmper uden lyde, uden
egoisme, uden lave bagtanker. Tilbage
bliver nærmest en karrikatur af en slagen
månd, der i ensomhed slikker sine saar.
Meget ondt maatte han døje. Men derför
skal hans førstefødsret til den danske
grundlov ikke glemmes, og blev det ej heller. Det
er, som om tiden nu kaster
barmhjertighe-dens kaabe over alle hans fejl og kun läder
os se hans straalende sider, dem der gjorde
ham til folkets fører i dets første kamp for

71

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1950/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free