Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - En dansk Digterpræst fra det 17.de Aarhundrede. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En dansk Digterftr cest fra det iy:de A arhundrede
udmærket Rektor, dygtige Hørere og gode
Kammerater, deriblandt den senere Præst
og Sprogmand Peder Syv, som han 1653
blev Student sammen med. En tilfældig
Bemærkning i Koks senere
Ordbogssam-linger viser, at han nu og da har botaniseret
i Fritiden og husket Stedet for sine
Blomster-fund.
Fra Roskilde kom Laurids Kok så til
København. Hans Navn findes ialfald i
Studentermatriklen, og han må også have
fuldført sine teologiske Studier. Men
derefter følger en Række Är, hvor man længe
ikke har vidst andet om ham, end at han
var udenlands og for at leve ikke blot
underviste Udlændinge i det danske Sprog,
men til Brug for Undervisningen skrev den
første danske Grammatik — på Latin
naturligvis og udgivet i vor Tid. Fortalen
fremhæver, at den er skrevet »procul a
Dania» — fjernt fra Danmark. Men hvor?
Først for ny lig har offentliggjorte Uddrag
af udenlandske Studentermatrikler røbet,
at han ialfald har gæstet både det lille,
billige Franeker Universitet i Friesland og
det større Strassburger Universitet. Men
rimeligvis har han været også andre Steder,
så vi i nye Studentermatrikler en Dag vil
finde også hans Navn.
Til Gengæld ved vi med Sikkerhed, at
han 1666 var hjemme igen i Danmark og i 8
År blev Rektor i Ringsted, som dengang
var en Klynge små Bindingsværkshuse
med 6—700 Indbyggere og altså —
Samtiden morede sig med Ordspillet — en
»ringe» By, yderligere forringet efter
Svenskekrigen 1658—60. Lige så ringe har
Skolen været med Husrum i et Sidekapel
til Sankt Bendts Kirkes søndre Korsfløj.
Munkestole bærer endnu Spor af
Peblinge-nes Lommeknive.
Laurids Kok har imidlertid været både
en god Borger og en god Rektor. Det første
viste han ved efter Tidens Sædvane og i
dens Stil at skrive et længere Digt til
Ringsteds Ære og Pris med et muntert
og rosende Bybillede. Det sidste ved i
Digtet at rose sine raske, rolige og dygtige
Drenge. Samtidig har han, hvad vi ved
fra et samtidigt og hidtil ubemærket
Vid-nedsbyrd, været vel hjemme i dansk
Historie og særlig i adelig Heraldik.
Karakteristisk er også, at han efteråt have forladt
Byen stadig vedligeholdt Förbindelse med
Byens Borgere. Han gør Indtryk af at
have udviklet sig til at være såvel en sund
Humorist som en sand Humanist.
Fra Midtsjælland gik Vejen videre til
Vestsjælland. I Foråret 1673 ombyttede
Laurids Kok Rektorboligen i Ringsted med
Præstegården på Refsnæs ved Kalundborg.
Måske protegeret af selveste den almægtige
Statsminister. Udnævnelsen er ialfald efter
Geheimeråd Peder Griffenfelds Ordre.
Det var et afsides og mærkeligt Sted, han
kom til. Nord og Syd for Kalundborgs
brede Fjordmunding strækker Refsnæs og
Asnæs sig vestpå ud i Kattegat med
Spid-serne vendt mod det åbne Vand mellem
Samsø og Fyen. Den Dag i Dag hører de
to Halvøer til Sjællands
naturejendomme-ligste Egne. Refsnæs —■ et stejlt stigende,
stærkt bølgende Bakkeland, skovløst og
skærmet særlig mod Syd af brätte,
sand-gule eller græsgrønne Klinter og Kløfter.
Asnæs —• lavtliggende og jævnt fladet
Muldjord, kranset af Sten, Sand og Skum
og med to brede Bøgebælter tværs over sig.
Begge Halvøer oprindelig helt skovdækket,
men befolket allerede fra Urtiden, som har
efterladt store Stendysser längs
Lande-vejene og in de mellem Kornmarkerne.
Tilsidst er, særlig på Refsnæs, Trævæksten
blevet forhugget, medens den —- hvad der
har dannet en besynderlig Modsætning —
holdt sig långt længere ovre på Asnæs. Alt i
alt et i Århundreder næsten ukendt og
uberørt Landskab, rigt på Sagn og
Folke-minder og gamle Skikke og værd at vandre i
for en Månd, der havde både historisk
Sans, Sprogsans og Natursans.
På Højderyggen af Refsnæs Halvø ligger
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
