Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - En dansk Digterpræst fra det 17.de Aarhundrede. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Dum reic her
Laurids Koks Ligsten i Ulstrup Kirke
Altså: Mit Værk er lykkeligt fuldført. Gid
Fremtiden vil vise samme Forsvarsvilje og
stadig mindes mig.
Jeg tror ikke på den politiske og noget
kunstige Hypotese. Jeg tror snarere på, at
Motivet må søges i Omkvædet til Visen om
Sjælland, hvor det nu står, men ligesom
synes henflyttet til. Det lyder: »Tiden
for-tærer alle Fædreneminde.» Kok har efter
min Mening hørt om Voldens
fremadskri-dende Forfald, idet de omboende Bønder,
lige til en kongelig Befaling i 1708 standsede
Ødelæggelsen, uden videre kørte både Jord
og Sten bort fra Volden til Brug
andet-steds. Det er Bedrøvelsen herover, som får
ham til at genopfriske Mindet om den
dådkraftige Dronning, som aldrig bør glemmes.
Laurids Kok kom aldrig til at se sine
Viser trykt. Han døde 18 Marts 1691, kun
57 År gammel, bortrevet af en Epidemi
sammen med flere af sine Børn. Han blev
begravet i Ulstrup Kirke og fik en stor
Ligsten med en lang Indskrift over sig.
Den ligger fra Trinet op til Koret og hen
til Alterskranken med Knæfaldet. Ruller
man det Tæppe, som nu skjuler den, til
Side, drysser Mel ned i Versalernes
Fordyb-ning og børster Fladen ren, läder
Indskrif-ten sig med Lethed læse:
Hæderlig Fød, Velieved oc Salig Død er Denne
Hæderlige Fornemme Vellærde oc Nu hos Gud
salige Månd SL. Hr. Laurids Olesøn Coc Baren
Fød i Assendrop Præstegaard 1634 D: 13. April.
Huis Beene Huiler Under Denne Steen. Som I Aid
Sin Livis Tid Lod See Mod Sin Gud Oprictig
Kierlighed, Mod Sin Næste Beständig Trofasthed,
I Sin 8 Ars Skolemesters Embede i Ringsted
Duelighed og Fligtighed, For Herrens Meenighed
Paa Refsnæs i 18 Aar Nidkierhed oc
Aarvaagen-hed. I Sit 8 Aars Prouste Embede Omhyggelighed
oc Vindskibelighed. Med Sine Herridtz Brødre
Alle Tider Eenighed oc Eendrectighed. I Hans
Æget Huus Var Hand Sin Eeniste oc Kiere Hustroe
Elizabeth Sophi Lauridtz Daatter En Huld oc
Venkier Månd. Sine Ægne 6 oc Sine 6 Stifbørn
Alle Uden Forskiel Een From oc Omhyggelig
Fader. Mod sin Tiunde En Redelig Hosbonde Öfver
Alt En From oc Retsindig Herrens Præst. Som
Hand Da Lefde I Verden Berømmelig Saa Døde
Hand oc af Verde(n) Salig D. 18 Martii 1691 I
Hans Ålders 57 Aar.
Det er et Æresminde, som klart og
kær-ligt udtrykker, hvad Laurids Kok var som
Kristen, som Rektor, som Præst, Provst og
Embedsbroder, som Ægtefælle, Fader og
Husbonde. Det, som vi nu husker ham for,
er slet ikke omtalt. Det er ikke og kunde
heller ikke være Digteren, men Mennesket,
som her mindes, således som hans
Menighed, hans Kolleger og hans Hj em huskede
ham.
Alle senere Undersøgelser synes at
be-kræfte dette Vidnesbyrd. Medens
Efterti-den holder sig til Grammatikeren,
Histori-keren,Ordbogsmanden og Digteren,har hans
Samtid utvivlsomt fremfor alt ønsket at
fremhæve, at han i alle Måder var en
ual-mindelig elskelig og ualmindeligelsket Månd.
Et kan endnu tilføjes: Forfatteren til
vor første danske Fædrelandssang har midt
i det lærde, latinske Tidsrum gennem sin
Kærlighed til Danmarkshistorien og
Modersmålet vist sig som en ægte dansk Månd.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
