Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Den litterære nytårsfejde 1880. Af Troels G. Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T r o el s G. Jørgensen
anden side er dog måske den
betydnings-fuldeste. Det er klart, at den nye retning
har holdt en mønstring over sin styrke, som
ikke er uden betydning og som engång vil
blive betegnet som et vendepunkt i vor
litterære udvikling.»
Jeg afbryder her for at opridse selve
sammenstødet og dets forudsætninger.
70-årenes åndelige modsætninger var de tre
lige nævnte: den nationalliberale borgerlige
dannelse på akademisk grundlag, der
præ-gede embedsstanden, den grundtvigske
høj-skoledannelse, der havde påvirket
landbefolkningen, og de af Georg Brandes
frem-førte frisindede anskuelser, der mest havde
vundet tilslutning hos akademikere og
kunstnere. Ved deres polemik mod kirketro
og nedarvede borgerlige idealer havde de
brod mod begge de andre retninger. Disse
modsætninger kom frem i litteraturen, men
de var tillige sociale, og hånd i hånd med
de ideelle gik derför politiske skillelinier.
Den førstnævnte gruppe, der med Orla
Lehmanns udtryk var »de begavede og de
dannede», var politisk i förbund med »de
formuende» nemlig godsejerne og fast
inde-haver af den ministerielle regeringsmagt.
De andre udgjorde venstre, der talmæssig
dominerede folketinget og derför rejste det
parlamentariske krav om at regere, der
mødte afvisning som ganske uantageligt.
Der havde været svingninger i
styrkefor-holdet, men ikke indenfor højre, der stadig
var førende ud fra en forudsætning om
over-legen politisk modenhed. Venstre havde
delt sig i grupper og haft adskillig modgang
såsom fejlslagne rigsretssager, og den store
høj skole i Sorø var ikke blevet rejst. Hvad
Brandes angår, havde han efter sit felttog
fra katedret og som tidsskriftudgiver ikke
kunnet skabe sig en eksistens her hjemme
og var 1877 søgt til Tyskland, men der var
groet frem en »indignations litteratur», der
havde hans navn som bannermærke.
Digteren Carl Ploug, nu en månd på
66 år og i 40 år redaktør af det oprindelig
oppositionelle nu konservative blad
Fædre-landet, stod som fuldgod repræsentant for
nationalliberal åndskultur. Et særlig vægtigt
bidrag til sin ypperlige lejlighedsdigtning
havde han lige ydet i sin kantate ved
universitetets 400-års fest, og han var 1.
november 1879 blevet fejret som 50 års
stu-denterjubilar. Med hele sin autoritet tog
han sig i efteråret for at levere en
gennem-gang af »det litterære venstres» værker
deriblandt også Bj. Bjørnsons nylig af det
kgl. teater forkastede stykke »Leonarda».
Der var Erik Skräm og Karl Gjellerup til
sidst og især Sophus Schandorph og Holger
Drachmann. Han tilbageviser med
sæd-vanlig fynd og klem disse forfatteres angreb
på ægteskab og nedarvede
sømmeligheds-begreber og kritiserer deres realisme som
ideløs. Omkring nytår 1880 udbrød så fejden
med Drachmanns og Schandorphs
versi-ficerede udfald i Morgenbladet og Plougs
kampvers i Fædrelandet efterfulgt af
prosa-artikler dels af ham, dels af adjunkt V.
Pingel fra den modsatte side, foruden bidrag
på vers og prosa fra forskellige nu mindre
kendte navne.
Drachmann lagde for med »Paradehesten
Parmo» (dette var det andet af Plougs
fornavne), der i 9 strofer skildrer, hvorledes
digteren en dag ført af menneskestrømmen
er kommen ind i cirkus og ser på numrene:
Da skingred’ en Fanfare,
Manegens Døre reves op,
og i en Art af Trav-Galop,
med Snublen over Tærsklens Bræt,
ind paa Arenen førtes
en gammel Gånger, graa.
Den samled sig, den gjorde Ret!
da Publikum den for sig saa;
den syntes med sit Øiepar
— en gammel, dreven Praktikus —
at maale ud, om og der var
fuldtalligt Cirkus-Hus.
Det var, som Synet pirred’ den,
Musikken lød; — den gamle Hest,
opstrammet, striglet, klædt til Fest,
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
