- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950 /
340

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra Herman Bangs sidste Dage. Af Robert Neiiendam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Robert Neiien dam

III.

Herman Bang befandt sig daarligt i
Amerika, ikke alene fordi han ikke var rask,
men ogsaa som Følge af, at han end ikke
kunde gøre sig forstaaelig paa Engelsk. Det
mægtige Rige blev derför kun et
Gennem-rejse-Land for ham. Han var for svag til at
give sig i Lag med New-York som Studieby,
men opholdt sig mest paa Hotellet og
øns-kede snarest at komme videre. Det var
Orienten, som drog ham, alt det
fremmed-artede og forfinede, han ventede at
op-leve, men han naaede dog (23. Jan. 1912)
paa det franske Hotel i New-York for
sidste Gang at fortælle »Dannevirkenatten»,
»Irene Holm», og »Præsten» for en af
Skandinaver overfyldt Sal. Dermed sluttede
denne væsentlige Side af Bångs
Kunstner-liv, som han begyndte den 3. Marts 1881 i
Hotel Royal, Ved Stranden, og som bragte
ham Berømmelse over hele Norden. Månge
flere havde hørt end læst ham.

Den næste Optræden skulde finde Sted
den 5. Febr. i San Francisco, og paa Vejen
derud med Pacific-Ekspressen standsede
han Fredag den 26. Jan. nogle Timer i
Chicago, hvor Konsul Georg Bech og cand.
mag. Mads Henningsen ventede ham paa
Stationen. Bang var syg, fortumlet af
Rejsen og trængte til Hvile. Den fandt han
et Par Timer i »University Club», hvorefter
han deltog i en lille Middag, som Konsulen
havde arrangeret. Her livede han op og
fortalte morsomme Træk fra sine
Oplæs-ninger i Rusland. Stærkt optaget var han
af, at Skibet »Cleveland», der skulde bringe
ham til Japan, ved Honululu havde haft et
Sammenstød med en amerikansk Krydser.
Han saa deri et daarligt Varsel, men vilde
saa gerne, sagde han, opleve noget mere af
Verden, inden han døde, »og saa maa jeg jo
skynde mig», tilføjede han med et
melan-kolsk Smil. Dette fortalte Kandidat
Henningsen den 18. Febr. 1912 i »Politiken».
Klokken 8 om Aftenen kørtes han til
Stationen og gik stråks i Seng. Der var i Sove-

vognen en ung Amerikaner ved Navn
Loewenstein, som talte Tysk. Han skulde
ogsaa helt ud til San Francisco og lovede om
fornødent at hjælpe Bang. Det beroligede
Konsulen og Henningsen, som begge var
ængstelige ved at lade ham rejse alene, syg
som han var med hæftige Hosteanfald.
Bang var rørende taknemmelig for den
Hjælp, han havde modtaget; han ønskede
paa Gensyn paa »Marienlyst», naar det
ätter blev Sommer i Danmark.

Der er 2 500 engelske Mil til San
Francisco, men han skulde blot blive i Toget,
til det naaede Stillehavet, hvor andre
Danske ventede ham. Bang havde
gennem-gaaende Billet til hele Rejsen. Men i
Chicago standser hans Landsmænds direkte
Vidnesbyrd om Dødsfarten. Beretningen
om, hvad der herefter skete, skyldes en
Undersøgelse foretaget af
Pullman-Kom-pagniet paa Foranledning af Konsul Bech i
Chicago. Resultatet heraf har hverken Emil
Opffer eller Christian Houmark gjort sig
den Ulejlighed at opspore i
Udenrigsmini-steriet. Den vilde have kuldkastet deres
Skildring. Heller ikke den
dansk-ameri-kanske Præst Harald Jensen Kents
ud-mærkede supplerende Oplysninger tog de
Herrer Hensyn til. Christian Houmark
fore-trak at holde fast paa Mordteorien, som han
lod Ministeriet dele. Man skulde eliers synes,
at Herman Bångs Død »ved Vejen» ude i
det Fremmede var tragisk nok og ikke
behøvede at farves af Blod.

Efter Pullman-Konduktørernes
Rapporter var Herman Bang paa Rejsens første
Dag (Lørdag den 27. Jan.) saa svag, at
han gentagne Gange tabte, hvad han havde
i sine Hænder. En Ring gled af hans Finger;
Konduktören og en Negerportør samlede
den op og forsøgte at tale med ham, men
han forstod dem ikke. Disse Iagttagelser
svarer ganske til, hvad det lykkedes Pastor
Jensen Kent at faa oplyst ved Henvendelse
til Jernbanemyndighederne i Ogden.
Han-delsmanden Loewenstein var den eneste af

340

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1950/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free