Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det s i d s t e billede af Goethe
ståndpunkt har været nøjagtigt det samme
som Prellers. Blot at tegningen paa
litho-grafiet i følge sägens natur staar
om-ven dt.
Naar Matthaey beretter, at en tjener
lukkede ham ind til den døde, kan det være
plagiat efter Eckermann. Men medens det
virker sandsynligt, at en tjener kunde aabne
adgangen for den tro husven og daglige gæst
Eckermann, er det usandsynligt, at nogcn
af husets folk skulde have vovet at slippe
en aldeles ubekendt ind. Formentlig derför
fremstiller Matthaey sig som ven af huset,
hvad han ikke var.
Rademacher frakender Matthaey al værdi
som sandhedsvidne, og jeg er enig med ham
i at betragte det meste af, hvad Matthaey i
denne sammenhæng fortæller som opspind.
Överfor Löffler, der betoner de træk, der
skiller Matthaeys tegning fra Prellers og
til-lægger den selvstændig værd, erklærer
Rademacher Matthaeys arbejde for en
ganske simpelt tyvstjaalen kopi.
Maaske er sägen dog ikke saa enkel. Det
fremgaar af Matthaeys ord, at han har set
Prellers tegning inden han begyndte paa
sin egen, men at han senere ikke har genset
den. Han kan eventuelt have set Prellers
tegning d. 26. marts ved lit de paraden, men
i saa fald er den tegning han har set Prellers
første, ved baaren udførte, ikke den senere
stiliserende bearbejdelse. Hvis Rademachers
theori holder stik, staar Matthaeys tegning
altsaa i forhold til den nu af Rademacher
publicerede og af ham paa bekostning af
alle andre saa stærkt fremhævede. Dette
vilde da forklare de fortrin fremfor disse
som Matthaeys utvivlsomt har.
Imidlertid kan heller ikke dette være den
hele sandhed. Flere detailler, saaledes den
stilisering af laurbærkransen, der først
findes i Prellers omarbejdelse, beviser
uigen-driveligt, at Matthaey trods sin benægtelse
maa have haft Prellers tegning i den kendte
skikkelse for øje. Jeg vilde antage i den
reproduktion Bettine lod fremstille, altsaa, i
Fig. 5. Goethe.
Btyant-tegning af H. Matthaey
efter Preller (og naturen?).
staalstikket fra 1835. (Fig. 4). Staalstikket
forbedrer ved at modellere, hvor Prellers
blot konturerer. Forskellen mellem
Matthaeys og Prellers senere tegning ligger
netop i den rigere modellering, der minder
om den nu af Rademacher offentliggjorde
tegning.
Endelig. Medgivet at Matthaey, trods al
benægtelse, er afhængig af Preller, saa
udelukker det ikke at han tillige har haft et
direkte forhold til modellen. Han kan have
været til stede ved lit de paraden. Han kan
have været en af dem, der ved den lejlighed
»crayonnerede». Lad hans egen fantasifulde
skildring være opspind, saa kan godt noget
andet positivt være rigtigt. Dette maa da
motivere, at man kan foretrække Matthaeys
tegning for de tidligere kendte af Preller.
(Fig. 5)-
Hvis imidlertid den nyfundne tegning
holder stånd for experternes kritik (og det
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
