Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
svundne årtusinders stjærnedyrkelse og soltilbedelse; her tumlede
emirerne sig i dette århundredes begyndelse i deres heltemodige,
men unyttige kamp for friheden på bjærgene — og her skal om
kort tid jærnbanens fløjt mellem fjældene vidne om, at alt hint
nu kun tilhører fortiden.
Det er netop dette punkt, der adskiller Orienten som rejse
land fra alle andre egne; der er mange steder, hvor man kan
opleve noget, og for de flestes vedkommende mere og på en
lettere måde end i Orienten, fordi der her til at færdes frit
kræves så specielle forudsætninger som kendskab til landets sprog
og lignende, som kun de færreste er i besiddelse af, men der er
vistnok få steder, hvor man erindrer så meget. Jeg har
også selv været på klassisk jordbund, men ikke en gang i Athen
har jeg følt mine tanker sat i bevægelse i så mange retninger
som i Damaskus eller Palmyra; det er her ikke en enkelt kultur,
der træder os i møde, det er alle menneskeslægtens tidsaldre,
man forfølger fra patriarkernes oldtid gennem kalifernes middel
alder og ned til vor egen samtid; på det ene sted har den ene
periode, på et andet en anden sat sit væsentligste præg, og når
man færdes i Orienten, skifter derfor hver dag ikke blot den
geografiske, men ogsaa den historiske horizont.
Under disse betragtninger nåede jeg efter et par timers ridt
til mit foreløbige bestemmelsessted; mit mål var nemlig en lille
landsby oppe i bjærgene, ved navn Brumana, hvor en entreprenant
Europæer havde fundet en vidunderlig plet til anlæggelse af et
sommerhotel ; dets eneste gæst var for øjeblikket — det var nemlig
førend sæsonens begyndelse — en dansk maler, en gammel ven fra
Kairo, hvem jeg havde lovet at besøge, inden jeg endelig forlod
Beirut for at begive mig videre nordpå. Jeg havde først efter
min tilbagekomst fra ørkenen fået at vide, at han allerede var
kommen, og havde derfor besluttet at overraske ham med et
lille besøg.
Modtagelsen blev ligeså hjærtelig som overraskelsen var
fuldkommen. Maleren havde endnu troet mig langt inde på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
