Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
vore revolvere af i håb om, at knaldet skulde lede folk hid, som
kunde bringe os på den rette vej, men det hjalp ikke mere end,
når en skrædder banker på hos en student sidst i måneden.
Enten man nu ikke vilde eller ikke kunde høre, nok er det, at
der ikke kom en sjæl, og da vi havde stået og betænkt os lidt,
var der ikke andet for end at vende tilbage til den landsby, vi
lige vare komne fra, og hvis bønder ved vor tilbagekomst så
om mulig endnu mere gnavne ud end første gang. Tilsidst
lykkedes det mig at få banket en mand op, ved hvis hus vi ikke
før havde prøvet vor lykke, og ved at bilde ham ind, at vi kom
fra Omar effendi, herredsfogden i Baalbek, fik vi ham bevæget
til at modtage os.
Efter at have sovet den nat, såmeget som lopperne undte
os, og til morgenmaden delikateret os med umodne vindruer og
sur mælk , en opgave, hvortil der hører et godt humør og en
endnu bedre mave, satte vi på ny kursen mod fjældet, og da vi
vare komne op på toppen, fandt vi rigtig stien, hvor netop
kvinderne færdedes med deres æsler for at hente vand fra en
kilde i dalen nede på den anden side. Det var ikke så underligt,
at vi ikke havde kunne finde den om aftenen, thi den slyngede
sig ned på et omtrent lodret affaldende sted; jeg lovede også
mig selv, da jeg lykkelig og vel var kommen ned, at den vej
skulde jeg aldrig komme mere på med hest; før vil jeg dømmes
til at ride ned ad slangegangen på Frelsers kirketårn.
Op på formiddagen nåede vi Zebdåni, hvor der ikke hændte
andet mærkeligt, end at medens vi sad i khanen (d : kroen) og
spiste frokost, hørte vi på en gang folkene bagved os skrige:
hajja, hajja (o : en slange, en slange) og fare fra hverandre i stor
forfær deise. Det var en temmelig velvoxen slange, der var dumpet
ned fra et hul i taget og som nu lå og ringlede sig, der, øjensynlig
lige så ulykkelig som de folk, hvem den så uventet havde
forstyrret. Jeg fik hurtig ende på den med en revolverkugle, og
da vi målte den, fandt vi, at dens længde udgjorde omtrent
to meter.
J. Østrup. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
