- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
19

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19
digteren kalder sin elskede hid fra Libanon og siger, at hun
skal skue ned
fra Shenirs top
og fra Hermons bjærge,
hvor løver og pantere
hulerne værge.
Efter at vi havde imponeret Zebdånis beboere ved denne
heltegærning med at slå slangen ihjel, brød vi op og kom snart
til kilderne af floden Barada, denne vidunderlige lille flod, der
slynger sig som en sølvring om ædelstenen Damaskus, og
som i oldtiden med rette førte det klingende navn, »den gyldne
strøm« (Khrysorrhoas). Man følger dens rappe små bølger og
er snart efter inde mellem de vidunderlige haver, midt imellem
hvilke Damaskus skjuler sig.
Ejendommelig for denne stad er det, at fra hvilken side
man end kommer til den, er landet goldt og øde og danner
netop derved den stærkeste modsætning til den grønne frodighed,
der har skaffet byen sit ry for skønhed. En Europæer, der har
sovet hele vejen i diligencen lige fra Beirut og nu pludselig
vågner op midt i byen, vil have ondt ved at forstå, at dette er
et af jordens fire paradiser; man skal komme som Araberen,
der har færdedes dage , maske uger over tørre og trøstesløse
ødemarker, hvor øjet aldrig finder hvile på de af hede flimrende
sletter, og da lige på en gang træde ind i denne oase, hvor de
røde og gule abrikoser blinke frem mellem bladene, hvor øjet
glæder sig over de mange nuancer mellem de metalgrønne oliven
blade og de mørkere valdnøddetræer, medens de talrige kilders
rislen danner et muntert akkompagnement til firbenets kåde leg
på havemuren, og man begriber, at det ideal, som profeten kunde
opstille for sine kampfeller fra ørkenen, måtte blive et evigt liv
i netop sådanne omgivelser. Man må have gennemgået ørkenens
skærsild, førend man forstår at skatte herlighederne i Damaskus’
paradis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free