Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
kun mueddhinens kalden til bøn, som høres fra minareten på den
nærmeste moske, afbryder den stilfærdige ro.
Ejendommelig ved Damaskus er byens mangel på store
arkitektoniske mindesmærker fra den gamle tid, fra romerkejsernes
og kalifernes dage. Netop på dette punkt kommer man til
Damaskus med store forventninger; thi den er jo om end ikke
verdens ældste by, så dog den af alle nu existerende, som man
tidligst finder omtalt, og der har været perioder, hvor Damaskus
var centrum for kulturhistoriske bevægelser, så betydningsfulde,
som historien overhovedet kan opvise. Men det er netop den
bevægede fortid, som bærer skylden for denne mangel; den ene
kulturstrømning har bortskyllet de minder, den foregående havde
sat sig, og derfor er det på denne plet mere de historiske
traditioner, vi høre, end de håndgribelige mindesmærker, vi se,
der fylde os med ærbødighed.
Disse traditioner strække sig til de ældste tider; Abraham
fører i følge Mosebøgernes beretning sine krigere lige til omegnen
af Damaskus, og hans husforstander Elieser er fra selve denne
by. Muhammedanerne ved endnu mærkeligere ting at berette; i
nærheden af Damaskus blev Adam skabt af det rødlige ler, som
også endnu den dag i dag findes i byens omegn. Og ved
begyndelsen af den historiske tid står byen som hele Syriens
hovedstad; kong David erobrer den, men det lykkes ham ikke
at grunde noget varigt herredømme, og allerede under kong
Salomon vinder den sin selvstændighed tilbage og bliver residens
i et mod Israel fjendtligt rige, indtil dette tilsidst oversvømmes
afAssyrerne. Men hvilket folk der end var det sejrende, bestandig
kom karavanerne årlig til Damaskus på den lange marsch fra
indlandet til kysten, Damaskus var hovedstationen , hvor den
betydeligste omsætning fandt sted, og hvor en anselig brøkdel
af de medbragte rigdomme stadig blev tilbage.
Derfor se vi også, at staden efter at have været et stridens
æble mellem forskellige dynastier og efter at have adlydt Assyrere,
Persere og Grækere også senere under Romerne bevarer sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
