Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
havde udsmykket og hvor Umajjaderne havde hersket, bliver
sædet for en tyrkisk provinsguvernør, pasha af 2 hestehaler.
Under den tyrkiske administration , således som den var til
langt ind i dette århundrede, synker al ting mere og mere
sammen. De store silkevæverier lukkes, de gamle Damascener
klinger, smidige som et spanskrør, så at man kunde bøjc dem
om livet, smedes ikke mere; kun handelen holder endnu byen
nogenlunde oppe. Imidlertid ere de ydre forhold blevne rolige,
kun en enkelt gang berøres den arabiske stadboers livsnerve,
hans religiøse fanatisme, og dette giver sig da luft i hæftige, men
kortvarige bevægelser, som den store kristenmassakre i 1860, da
scenerne fra Khalids erobring af staden gentog sig i Damaskus’
gader. Men disse bevægelser ere rent momentane, som de sidste
krampetrækninger i den synkende kulturretnings dødskamp, og
de blive stadig svagere. " Snart vil Damaskus være en by med
to banegårde, og lokomotivets larm skal overdøve bønneråbernes
manende kaldelse til de troende.
Med en så bevæget fortid som den, hvoraf hovedtrækkene
her ere skizzerede, er det let at forstå, at det er forholdsvis lidet,
der er ladt tilbage af monumentale bygninger. Skønt Damaskus
med rette kaldes »de tohundrede moskeers by«, var der blandt
alle disse kun en eneste nævneværdig, nemlig den omtalte Welids
moske, som var Islams helligste sted næst efter kaaba’en i Mekka,
men som for største delen ødelagdes ved en ildebrand i oktober
1893. Den havde som så mange af Orientens bygninger den
ejendommelighed, at den ikke havde nogen fagade, noget vi jo for
øvrigt også kende fra enkelte kirker i Europa, således som
Teinkirken i Prag. Welidsmoskeen lå på alle sider omgivet af
bazaren , hvis butikers bagside stødte op til dens mure , og sås
derfor kun på afstand, eller når man stod lige ved dens indgang.
Det var en umådelig rektangulær firkant, hvis flisedækkede
gårdsplads var omgivet af en række korinthiske søjler, mellem
hvilke i gamle dage de sekshundrede gyldne lamper hang, som
oplyste moskeen, når der var fest. De vare forlængst forsvundne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
