Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 9
lumre bazar trådte ind på den svale, højtidelige plads, hvor
månelyset dækkede over al brist, da fik man et indtryk at
Orienten fra dens bedste side, en forestilling om den kultur, hvoraf
vi nu kun se de slet bevarede rester.
Welidsmoskeen var Damaskus’ eneste store moske og den
eneste i omfang anselige bygning. Det er overhovedet karak
teristisk for den muhammedanske arkitektur, at den aldrig fortaber
sig i det kolossale; selv om også Orientalerne have opført
virkelig store bygninger, er deres stræben altid rettet mod det
beherskede, det yndefulde, og denne deres tilbøjelighed slår
endog undertiden over i en altfor omhyggelig udarbejden af
detaillerne med forsømmelse af helhedens virkning, således som
vi jo netop se det i adskillige mauriske bygninger. Det er det
samme som i literaturen; man ser lige fra de ældste tider mere
på en dristig metafor eller en slående antithese i et enkelt vers
end på digtet som helhed, hvilket også er grunden til, at den
orientalske poesis frembringelser for os Europæere som oftest
gøre et så usammenhængende indtryk.
I Damaskus er det derfor ikke så meget bygningerne, der
drager den fremmede til sig, som derimod det liv, det røre, der
udfolder sig i dens gader; og det var også for mig personlig
grunden til, at Damaskus under hele mit ophold i Orienten var
den by, hvor jeg opholdt mig længst og som jeg helst vendte
tilbage til. Der er i det hele det vestlige Asien eller i Afrika ikke
nogen større by, der har bevaret de rent orientalske ejen
dommeligheder så godt som Damaskus; både Kairo og Kon
stantinopel ere nu halvt europæiske, og det orientalske element
i disse byer, særlig i den første, er på mange punkter i færd med
at blive en kunstig staffage, som bevares af hensyn til de
europæiske turister, der komme til Ægypten med hovedet fuldt
af Ebers’ romaner og af »Tusend og en nat«, og som nu ville
hilse på deres gamle bekendte fra disse bøger. Damaskus er
derimod endnu rent orientalsk, — jeg siger endnu; thi også i
denne by er bevarelsen af alle den orientalske kulturs ydre livs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
