Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
havde sin Zamakhshari, da filosofien blev båret frem af Avicenna,
og da den kritiske historieforskning grundlagdes af Ibn Khaldun.
Men i senere perioder, da de lærde bare gik og rodede op i de
rubriker, som de store systemer havde fastsat, blev denne strænge
vedholden ved det systematiske den videre udviklings ulykke;
formen slog fuldstændig det ihjel, som skulde have været dens
indhold.
Det, som nu fylder boghandlernes reoler, er derfor af meget
tarveligt indhold; det er theologiske disputationer om enkelte,
ganske detaillerede spørgsmål, eller det er grammatisk tærsken
langhalm på de gamle systemer. Men heller ikke fra ældre tid
er der mange håndskrifter tilbage af værdifuldt indhold ; de gode
ting ere i løbet af de sidste generationer bortført af europæiske
privatlærde eller kommissionærer for bibliotheker, og kun skrabet
er bleven tilbage. Hvor ofte har jeg ikke støvet om i bog
bazaren, på jagt efter et eller andet interessant håndskrift, og
altid forgæves.
Ikke desto mindre vil jeg bestandig bevare Damaskus’ bog
bazar i kær erindring for de mange, hyggelige timer, jeg har
tilbragt der i selskab med de lærde, gamle Arabere. Det var
som sagt omtrent de samme diskussioner som for sexhundrede
år siden, men netop bevistheden herom fremkaldte en ejendommelig
charme, som fuldt ud opvejede samtalens interesseløshed i og
for sig. I disse stilfærdige boder, der vare gennemtrængte af
den for gamle håndskrifter karakteristiske, indeklemte duft, og
hvor samtalen gik med stille værdighed og med talrige pauser
(thi Orientaleren anser det ikke som Europæeren for brud på den
gode tone ikke at kunne pludre videre i et væk), følte man sig
henflyttet til en af de selskabskredse, som allerede Hariri har
skildret i sine makamer; det er gået således til, at medens
Occidenten bevægede sig rastløs videre på fremskridtets bane,
sad her slægtled efter slægtled og drøftede berettigelsen af en
akkusativ i det og det citat af Mutenabbi eller undersøgte
grunden til, at det niende kapitel af Koranen ikke begynder med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
