Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
den for alle de andre kapitler reglementerede overskrift: I Guds
navn, den nådige og barmhjærtige.
Bogbazaren er en oase af stilhed midt i den omgivende
larms ørken. Lad os derfor hurtigt se at komme bort igennem
denne, og ud på frugttorvet, der danner enden på den lange
gade, som allerede i apostlenes gerninger omtales under navnet
»den lige gade«, et navn, som den også har bevaret den dag i
dag (derb-el-mustakim). Dette frugttorv er et af Damaskus’ mest
tiltrækkende steder; al den forårsagtige frodighed, al den rige
overflødighed , som naturen har udgydt over byens nærmeste
omegn som den skarpeste kontrast til den golde ørken længere
mod øst, synes at være ophobet her i de strålende, farverige
frugter, hvis udsalgssted netop er på denne plads. Æbler og
kirsebær fylde side om side med ferskener og abrikoser de
bugnende borde, medens vindruer i alle mulige størrelser og
afarter ligge ophobede i store kurve ved siderne. Hele denne
rigdoms nuancer give et lyst og strålende billede af pladsen, og
i de snævre passager mellem bordene trænger kundernes mængde
sig forbi. Her kommer lastdrageren og køber sin beskedne
frokost, et stykke brød og for tyve para vandmelon; herfra
bringer den gamle, gråhårede løjtnant (thi i den tyrkiske hær er
det ofte småt med avancementet, og tredsindstyveårige løjtnanter
ere ingen sjældenhed) et par pund vindruer hjem til sin tarvelige
husholdning; her have også Damaskus’ gadedrenge, denne
kostelige figur i det orientalske byliv, deres hovedkvarter; de
søge at benytte øjeblikket, når sælgeren er optaget, til små
rapserier, for så ilsomt at tåge flugten, efterfulgt af en forferdelig
række forbandelser over dem, deres forældre og deres forfedre
i mange generationer, således som kun en arabisk gadesælger
kan udtrykke sig.
Fra frugttorvet have vi kun et par skridt hen til pladsen
foran regeringsbygningen , som vi allerede før kom forbi; det er
en lang, lav, gul kaserne, hvis høje værdighed man ikke vilde
have den mindste anelse om, hvis ikke to tyrkiske skildvagters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
