Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
sad en sådan eventyrfortæller, og efter folks oprømte miner at
dømme fulgte man hans fortelling med stor interesse. Det var
en historie om tre tiggere, der mødte kongen på gaden og som
så kom op at strides om, hvem af dem det egentlig var, han
havde hilst på. De gik da til ham for at få striden afgjort og
kongen bestemte, at hilsenen tilhørte den, der kunde fortelle
det mærkeligste træk af sit livs historie. De to førstes var
ikke særlig morsom, men den tredie tiggers historie slog mig
strax som noget, jeg kendte andet steds fra:
»Den tredie tigger, « begyndte eventyrfortælleren, »sagde til
kongen, da denne opfordrede ham til at fortelle: Jeg var i tid
ligere tid barber, og min kone var badekone; hver dag arbejdede
jeg i min bod, og hun gik gæsterne til hånde i badet, og således
erhvervede vi os vort underhold. En morgen sagde hun til mig:
»Idag får jeg besøg af en hel mængde bryllupsgjester, så at der
bliver meget at gøre; derfor vil jeg ogsaa gærne i aften have en
ret, som ikke behøver videre tilberedelse; thi jeg vil være træt,
når jeg kommer hjem fra badet. « Med den besked gik jeg til
min barberstue, og da jeg om aftenen gik hjem derfra, speku
lerede jeg på, hvad jeg nu skulde bringe med hjem til min kone.
Så besluttede jeg at købe nogle kager med smør og honning,
og da jeg kom hjem med den fra kagebageren, var min kone
allerede kommen, og hun blev meget glad for, hvad jeg havde
bragt hende. Men lige da vi skulde begynde at spise, siger hun
til mig: »Har Du husket at lukke indgangsdøren?« — »Nej, jeg
har ikke. « — «Nå, så rejs dig og gå ned og luk den.« — »Det
kan Du jo selv gøre; jeg skal da ikke sådan springe frem og
tilbage, bare på din kommando. « — »Ja, jeg vil lige så lidt.«
Så væddede vi om, at den af os, som først sagde et ord, skulde
lukke døren. Medens vi nu sad således, idet den ene bestandig
ventede på den anden, så kom hundene løbende ind, og da de
så fadet med kagerne, åd de dem, og hverken hun eller jeg gav
en lyd fra os for at jage dem væk. Lidt efter midnat kom
der nogle tyve, og da de fandt døren åben, trængte de ind og
J. Østrup. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
